Annonce
Udland

Svensk politi vil have krisekommission for at stoppe voldsbølge

Folk har lagt blomster og tændt lys på det sted i Stockholm-forstaden Farsta, hvor et skyderi lørdag kostede en 15-årig dreng og en 45-årig mand livet. En anden 15-årig dreng og en kvinde blev såret. To er anholdt, men motivet er endnu uklart. Foto: Tt News Agency/Reuters
Weekendens skyderi syd for Stockholm var endnu et skridt på en vej, som ingen vil gå, siger politiforkvinde.

Sveriges politiforbund beder den svenske regering om straks at nedsætte en krisekommission, der skal stoppe den bølge af skyderier og bandeopgør, der plager Sverige.

Det kommer efter en blodig weekend i en forstad til Stockholm, hvor to mennesker blev dræbt af skud. Et af ofrene var en 15-årig dreng.

Politiforbundet ønsker en bredt sammensat kommission, der ved fælles kraft kan lave en handlingsplan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har virkelig brug for at samle kræfterne i hele samfundet. Det er ikke nok med politiet, siger forpersonen for politiforbundet, Katharina von Sydow.

Hun tilføjer, at hendes kolleger i politiet gør et "fantastisk arbejde".

- Mange er anholdt og fængslet, men det hjælper jo ikke, siger Katharina von Sydow.

- Tilgangen af nye kriminelle må stoppes.

Hun mener, at det er vigtigt at se på, hvad der kan gøres af forebyggende arbejde og at sikre, at de sociale myndigheder "fungerer og kan agere".

- Vi har længe talt om vægtning af forskellige former for forebyggende arbejde. Men der er noget, der ikke når frem, så der reelt kommer konkrete tiltag og værktøjer, siger von Sydow.

Hun og det øvrige politiforbund er kritiske over for de politiske partiers "mundhuggeri og positionering" om volden.

- Generelt taler man om, hvad de andre ikke har gjort. Vi kommer ingen vegne på den måde. Vi bliver nødt til at sætte os ned sammen og tale om, hvad vi skal gøre fremover, siger von Sydow.

- Det er den samlede kundskab, der kan føre os fremad. Ikke at man forsøger at score politiske point på, at vi har en ekstremt alvorlig situation, siger hun og opfordrer regeringen til at tage et initiativ.

Politiets statistikker viser, at skyderier stort set er blevet hverdagskost i Sverige.

Fra årsskiftet og til udgangen af maj var der 144 skyderier i Sverige. Det er i gennemsnit omkring ét om dagen.

Foreløbig er mindst 20 mennesker blevet dræbt i skyderier i Sverige i år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I 2022 blev der registreret 391 skyderier, der resulterede i 62 dræbte, viser politiets tal. Året inden var der 46 skuddræbte.

De fleste skudepisoder menes at være banderelaterede.

Sveriges konservative regering kom sidste år til magten på løfter om blandt andet at sætte en stopper for den vold, der har rystet landet.

/ritzau/

  • Flowers and candles lay on the ground after a shooting in Stockholm
    Folk har lagt blomster og tændt lys på det sted i Stockholm-forstaden Farsta, hvor et skyderi lørdag kostede en 15-årig dreng og en 45-årig mand livet. En anden 15-årig dreng og en kvinde blev såret. To er anholdt, men motivet er endnu uklart. Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik