Annonce
Udland

Svensk politi vil ikke tillade koranafbrænding foran ambassade

Rasmus Paludan brændte 27. januar en koran tre forskellige steder i København. Svensk politi har nu nægtet at give tilladelse til en ny koranafbrænding, som en privatperson - der ikke er Rasmus Paludan - havde bedt om tilladelse til at gennemføre i Stockholm. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Koranafbrændinger har skabt spændinger mellem Tyrkiet og Sverige. Nu afviser svensk politi ny afbrænding.

Svensk politi har afvist at give tilladelse til en ny koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det skriver det statslige svenske medie SVT.

Politiet har været i kontakt med Säkerhetspolisen (Säpo) - den svenske pendant til PET i Danmark - og vurderet, at den almene orden og sikkerhed ikke kan garanteres, hvis demonstrationen blev gennemført, skriver SVT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har naturligvis haft en dialog med Säpo, inden vi traf denne beslutning, siger Ola Österling, pressesekretær ved Stockholms politi.

Politiet oplyser, at det ikke er den dansksvenske aktivist Rasmus Paludan, der har søgt om tilladelse til afbrændingen. Det er i stedet en "privatperson, som repræsenterer en kulturforening", skriver SVT.

For cirka to en halv uge siden - lørdag den 21. januar - brændte Rasmus Paludan en koran foran den tyrkiske ambassade.

Han havde forinden fået tilladelse af myndighederne. Det vakte harme hos tyrkerne og forværrede det anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

Paludans handlinger har ikke kun skabt nye gnidninger mellem de to lande.

Det har også haft storpolitiske konsekvenser. Tyrkiet har siden afbrændingen således stået endnu mere fast på, at landet ikke bakker op om et svensk medlemskab af den vestlige forsvarsalliance Nato.

Tyrkiet skal give grønt lys, hvis Sverige vil være en del af alliancen.

Foruden en koranafbrænding i Stockholm har Rasmus Paludan også rykket sine demonstrationer til København. Her brændte han den 27. januar koraner tre forskellige steder - blandt andet foran den tyrkiske ambassade.

Den afbrænding, som svensk politi nu har afvist, skulle have været gennemført torsdag klokken 12. Det skriver SVT.

Säpo meddelte onsdag, at man har set et øget antal trusler mod Sverige siden Paludans koranafbrænding foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

/ritzau/

  • DENMARK-TURKEY-SWEDEN-FINLAND-POLITICS
    Rasmus Paludan brændte 27. januar en koran tre forskellige steder i København. Svensk politi har nu nægtet at give tilladelse til en ny koranafbrænding, som en privatperson - der ikke er Rasmus Paludan - havde bedt om tilladelse til at gennemføre i Stockholm. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik