Annonce
Udland

Nordkorea sender formodet langdistancemissil tæt på Japan

Ved en togstation i Seoul følger folk fredag med i nyheder om affyringen. Foto: Ahn Young-Joon/Ritzau Scanpix
Med seneste affyring af kraftfuldt våben sender Nordkorea et klart signal til USA og Japan, mener ekspert.

Nordkorea har formentlig affyret et interkontinentalt ballistisk missil.

Missilet menes at være faldet i havet i Japans eksklusive økonomiske zone.

Det oplyser Japans premierminister, Fumio Kishida, natten til fredag dansk tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Missilaffyringen er den anden på blot to dage. Den kommer på et tidspunkt, hvor situationen på den koreanske halvø er særdeles anspændt.

De første meldinger om et nordkoreansk missil kom allerede på internationale nyhedsbureauer omkring klokken 02.20 dansk tid.

Længe forlød det, at missilet fortsat var i luften, indtil Japans premierminister godt og vel en time senere oplyste, at missilet lod til at være faldet i havet.

- Det ballistiske missil, som blev affyret af Nordkorea, menes at være landet i vores eksklusive økonomiske zone vest for Hokkaido (Japans næststørste og nordlige ø, red.), siger Kishida.

Han kalder affyringen "totalt uacceptabel". Der er ikke meldinger om skader på skibe eller fly, oplyser han.

De mange missilaffyringer fra Nordkorea har været på dagsordenen internationalt.

USA's præsident, Joe Biden, diskuterede tidligere på ugen sagen med ledere fra både Japan, Sydkorea og Kina.

Affyringerne var også på toppen af dagsordenen, da Kina og Japans ledere holdt de første samtaler ansigt til ansigt i tre år på sidelinjen af Apec-mødet i Thailands hovedstad, Bangkok.

På sidelinjen af samme møde vil den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, fredag indkalde til hastemøder med ledere fra fem lande.

Det oplyser en amerikansk embedsmand tidligt fredag morgen dansk tid.

Harris vil således mødes med Fumio Kishida fra Japan, Han Duck-soo fra Sydkorea, Anthony Albanese fra Australien, Jacinda Ardern fra New Zealand og Justin Trudeau fra Canada.

Hvis Nordkorea nu har affyret et af sine mest kraftfulde våben, kan det ifølge eksperter ses som et tydeligt tegn på, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ikke er tilfreds med de seneste møder.

- Det skønnes, at det var et interkontinentalt ballistisk missil, og hvis det er tilfældet, er det en klar besked til USA og Japan, siger Han Kwon-hee, som er leder af Missile Strategy Forum.

Flere mener, at Nordkorea måske varmer op til landets syvende atomprøvesprængning.

FN-resolutioner forbyder nordkoreanske test af ballistiske missiler. Nogle af dem er i stand til at bære nukleare sprænghoveder.

Nordkorea beskylder jævnligt USA for at forberede et angreb igennem fælles øvelser med Sydkorea. Det afviser både USA og Sydkorea.

Den eksklusive økonomiske zone er havzonen omkring et land, hvor det givne land har suverænitet. Den strækker sig 200 sømil fra kysten.

Et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) er et langtrækkende missil, der normalt er lavet til at kunne bære et atomsprænghoved.

Den mindste rækkevidde er 5500 kilometer. Men mange kan flyve væsentligt længere.

Japans forsvarsminister, Yasukazu Hamada, oplyser, at fredagens missil var i stand til at flyve så langt som 15.000 kilometer. Hvis det er tilfældet, er det amerikanske fastland inden for rækkevidde.

/ritzau/AFP

  • Ved en togstation i Seoul følger folk fredag med i nyheder om affyringen. Foto: Ahn Young-Joon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand