Annonce
Udland

Tåregas skal dæmpe gemytter under kaotisk valg i Uganda

Facebook lukkes af sikkerhedshensyn, hedder det. Forsinkelse rammer hovedstad, hvor oppositionen står stærkt.

Politiet har tyet til tåregas for at få styr på vrede vælgere i Uganda, hvor der torsdag afholdes præsident- og parlamentsvalg.

Mange mennesker er rasende over lukkede valgsteder, og myndighederne har også lukket adgangen til sociale medier af "sikkerhedsårsager".

Den siddende præsident, Yoweri Museveni, som udfordres af blandt andre sin tidligere læge Kizza Besigye, ventes genvalgt.

Sker det, kan den 71-årige præsident tage fat på sit fjerde årti som øverste leder i det østafrikanske land.

Men valghandlingen er blevet forsinket i adskillige timer på grund af mangel på stemmesedler og valgurner på valgstederne.

Især hovedstaden Kampala har været ramt af forsinkelserne. Det er her, at oppositionen står stærkt.

- De nægter os vores forfatningssikrede ret, siger Elias Bukenya, en 27-årig frustreret skolelærer, som er mødt op på et valgsted i Kampala.

En talsmand for valgkommissionen bekræfter, at "der har været en mindre forsinkelse på nogle valgsteder på grund af logistiske problemer".

Sociale netværk som Facebook og Twitter har i vid udstrækning været lukket ned på valgdagen. Det er sket af "sikkerhedsmæssige årsager", oplyser myndighederne uden at uddybe disse.

De steder, hvor valgstederne har været åbne, måtte folk væbne sig med tålmodighed.

Det har 34-årige Fred Musoke gjort. Han har "taget te og pandekager" med, mens han venter i køen.

Omkring 15 millioner kan stemme ved valget i Uganda, og resultatet ventes søndag.

Politiske analytikere vurderer, at Museveni, som kom til magten i det østafrikanske land i 1986, vil vinde. Men de siger, at dette valg er anderledes. Gruppen af modstandere ser nemlig ud til at være vokset betydeligt.

Besigye, som var Musevenis personlige læge i 1980'erne, udfordrer præsidenten for fjerde gang. Han er især populær i byerne, hvor arbejdsløsheden blandt unge er stor.

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem