Annonce
Udland

Taiwan tilbyder Kina hjælp til coronahåndtering

Tsai Ing-wen, der er præsident i Taiwan, gav søndag en nytårstale. Her tilbød hun hjælp til Kina. Foto: Taiwan Presidential Office/Reuters
I sin nytårstale tilbyder Taiwans præsident Kina hjælp med at håndtere eksplosionen af coronatilfælde.

Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, har søndag tilbudt Kina hjælp til det stigende antal af coronatilfælde, som landet i disse uger oplever.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Så længe der er behov for det, er vi villige til at sørge for den nødvendige hjælp baseret på humanitære hensyn, siger Tsai Ing-wen i sin nytårstale 1. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præsidenten tilføjer, at hun håber, at hjælp fra Taiwan kan "hjælpe flere mennesker ud af pandemien, så de kan have et sundt og sikkert nytår".

Kina oplever en eksplosion i antallet af coronatilfælde, efter at landet i december droppede den udskældte strategi om nul smittetilfælde.

Kinesiske hospitaler er blevet ramt af en bølge af især ældre patienter, krematorier er overfyldte, og mange apoteker er løbet tør for febermedicin.

Kinas præsident, Xi Jinping, holdt sin nytårstale lørdag.

Her sagde han, at "håbets lys er lige foran os", mens kontrollen og forebyggelsen af epidemien går ind i en "ny fase".

I samme tale sagde Xi også, at Kina "resolut kæmper mod forsøg fra separatister, der vil have taiwansk uafhængighed og mod indblanding fra udefrakommende magter vedrørende det spørgsmål".

Forholdet mellem Kina og Taiwan er forværret i løbet af 2022. Beijing har øget sit diplomatiske og økonomiske pres på den selvstyrede ø. Kina mener, at Taiwan er kinesisk territorie.

I august besøgte formand for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, Taiwan. Det besøg fik Kina til at gennemføre storstilede militærøvelser nær øen.

I sin tale søndag siger Taiwans præsident, at Kinas militæraktiviteter er "lidet hjælpsomme" for at bevare relationen mellem de to lande.

- Krig har aldrig været en mulighed for at løse problemer. Kun dialog, samarbejde og det fælles mål om at fremme regional stabilitet og udvikling kan få flere til at føle sig sikre og glade, siger hun.

/ritzau/

  • Taiwan President Tsai delivers her New Year speech
    Tsai Ing-wen, der er præsident i Taiwan, gav søndag en nytårstale. Her tilbød hun hjælp til Kina. Foto: Taiwan Presidential Office/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde