Annonce
Udland

To piger er stadig i livsfare efter skoleskyderi i Finland

Der er placeret lys og blomster ved skole i Finland for at mindes ofre for skyderi. Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix
Efterforskningsleder siger, at børn behandles på hospitalet for livstruende skader efter skyderi torsdag.

To 12-årige piger, som tirsdag blev skudt ved et skoleskyderi i Finland, er fortsat på hospitalet og behandles for skader, der beskrives som livstruende.

Det oplyser finsk politi torsdag til avisen Helsingin Sanomat.

- Ifølge oplysninger fra hospitalet har deres tilstand ikke ændret sig, siger efterforskningsleder Marko Särkkä til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som jeg forstår det, er deres liv i fare.

Skyderiet skete i Vantaa i udkanten af Finlands hovedstad, Helsinki.

Her gik en 12-årig dreng ind på en skole og skød tre jævnaldrende elever. En dreng døde samme dag.

Onsdag oplyste politiet, at den 12-årige havde sagt, at han var offer for mobning, og at det var motivet til angrebet.

Link til artikel hos Helsingin Sanomat

I forhøret skal drengen have erkendt gerningen.

- Den mistænkte sagde under en afhøring, at han var genstand for mobning, og den information er også blevet bekræftet i de indledende undersøgelser af politiet, skrev finsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Finsk politi har set nærmere på drengens telefon og computer og fundet tegn på, at der var en vis planlægning af skyderiet, siger Marko Särkkä til finske medier ifølge nyhedsbureauet TT.

- Af efterforskningshensyn kan vi ikke sige mere end det, siger han.

Gerningsvåbnet - en pistol - tilhørte et familiemedlem til drengen. Politi er fortsat ved at efterforske, hvordan drengen fik adgang til våben.

Onsdag morgen flagede alle offentlige bygninger i Finland på halv i sorg over skyderiet.

Finland var i 2007 og 2008 vidne til to skoleskyderier.

Vantaa er Finlands fjerdestørste by med omkring 200.000 indbyggere.

/ritzau/

  • FINLAND-SCHOOL-SHOOTING
    Der er placeret lys og blomster ved skole i Finland for at mindes ofre for skyderi. Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik