Hvis briterne havde håbet, at et farvel til Liz Truss som premierminister var et farvel til uvejr på de finansielle markeder, ser noget ud til, at de bliver skuffet.
De økonomiske tordenskyer trækker ifølge erhvervsmediet Bloomberg på ny faretruende op over britisk økonomi.
Da Rishi Sunak med en fortid som finansanalytiker og kapitalfondsforvalter i oktober blev premierminister, var løftet ellers netop bedring for Storbritanniens økonomi.
Hans forgænger Liz Truss havde kastet landet ud i høj søgang på de finansielle markeder, da hun foreslog store skattelettelser samtidig med, at inflationen buldrede derudaf.
Men selv om udskiftningen af Truss med Sunak i første omgang fik de finansielle markeder til at falde til ro, begynder problemerne nu at komme snigende tilbage igen.
Et af de mest centrale problemer er, at den britiske centralbank, Bank of England, har større problemer med at få inflationen ned end eksempelvis Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Samtidig er den britiske økonomi - modsat andre store økonomier - skrumpet sammenlignet med før corona-pandemien.
Det får Michael Hartnett, der er Bank of Americas chefstrateg, til at kalde Storbritannien for den "stagflationsramte syge mand i Europa" over for Bloomberg.
Stagflation er, når et lands økonomi oplever stigende priser men ingen vækst.
Situationen har fået de finansielle markeder til på ny at vende sig imod Storbritannien. Det mærkes med højere renter.
Den britiske finansministerium har ifølge Bloomberg i denne uge udstedt obligationer med de højeste renter siden 2007.
Også de britiske boligejere, der typisk har kortere boliglån end eksempelvis i Danmark, kan mærke det. Ifølge Bloomberg ligger renten på et femårigt fastforrentet lån til en rente på seks procent.
Det er et helt procentpoint over grænsen for, hvad Bank of England kalder en "signifikant byrde for husholdningerne".
Mens Bank of England i marts talte om, hvornår centralbankens rentestigninger kunne ophøre, forventer markederne nu, at de må forsætte med at hæve renterne fra de nuværende 5,0 procent til 6,5 procent.
De højere renter mærkes i hele den britiske økonomi. Boligpriserne er begyndt at falde, og antallet af erhvervskonkurser er historisk højt ifølge Bloomberg.
Ifølge det britiske statistikkontor, ONS, voksede den offentlige gæld sig i maj sig større end Storbritanniens årlige bruttonationalprodukt (bnp), der oftest bruges som mål for en økonomis størrelse.
Til sammenligning var gælden omkring 83-84 procent af bnp før corona og under 40 procent af bnp før finanskrisen.
En af bekymringerne hos økonomer er blandt andet, at manglen på arbejdskraft holder lønningerne oppe. Og det gør det sværere at slå inflationen ned.
Siden starten af 2022 har lønstigningerne været over fem procent på årsbasis. I april lå de 6,5 procent højere end et år tidligere.
De britiske aktier har heller ikke oplevet samme stigning, som andre steder i verden i 2023.
Ser man på det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 og det europæiske indeks Euro Stoxx 50, er de steget med henholdsvis 15 og 12 procent i år.
Det britiske førende indeks, FTSE, er faldet med 2,6 procent.
De økonomiske faresignaler ser ifølge meningsmåling ud til at kunne få politiske konsekvenser for Rishi Sunak.
Både når netmediet Politico og magasinet The New Statesman gennemgår de forskellige meningsmålinger, tyder alt på, at Sunak næste år kan komme til at stå fader til et de største valgnederlag i dette årtusinde.
/ritzau/