Annonce
Udland

Trods protester sætter Rusland sig for bordenden i FN

Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, under et møde i FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland nu har formandskabet i april. Som et af de fem permanente medlemmer har Rusland flere gange blokeret for resolutioner vedrørende krigen i Ukraine. Foto: John Minchillo/Ritzau Scanpix
Det er en dårlig aprilsnar, at Rusland nu er formand for FN's Sikkerhedsråd, lyder det fra ukrainsk minister.

Rusland har lørdag overtaget formandskabet i FN's Sikkerhedsråd. Det sker på trods af protester fra især Ukraine.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har betegnet det som "den dårligste aprilsnar nogensinde".

Også Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet (KU), mener, at det ligner en aprilsnar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det fremstår helt absurd, at aggressoren i en krig skal sidde for bordenden og præsidere over møderne i den organisation, som skal passe på verdenssikkerheden, siger han.

Ole Wæver tilføjer, at det ikke betyder så meget for krigen i Ukraine, at Rusland i den kommende måned har formandskabet i FN's Sikkerhedsråd.

Men det betyder noget for diskussionen om, "hvorvidt FN er håbløst", siger han.

- Vi bør stadig tage FN alvorligt, men lige nu fremstår det som en dårlig vittighed eller rettere en aprilsnar.

Posten som formandsland er ikke en særlig magtfuld post.

Men den giver formandslandet mulighed for at holde møder om emner, som landet selv kan vælge.

- Her har Rusland allerede annonceret, at de vil holde et møde om noget med lande, der bryder forbud mod våbeneksport. Det er en måde at pege fingre mod USA’s våbenhjælp til Ukraine, siger Ole Wæver.

Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, siger, at han også har tænkt sig at drøfte en "ny verdensorden", som ifølge ham skal "erstatte den unipolare" verden, hvor USA sætter dagsordenen. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Fra ukrainsk side har Dmytro Kuleba krævet, at de 14 andre medlemslande i FN's Sikkerhedsråd skal blokere for det russiske formandskab.

Det er imidlertid ikke en mulighed.

- Desværre er Rusland et permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Der er ingen mulig juridisk måde at ændre på det, sagde Det Hvide Hus' talskvinde Karin Jean-Pierre tidligere på ugen ifølge britiske BBC.

Rusland sad senest for bordenden i FN's Sikkerhedsråd i februar 2022. Det var i den måned, at russiske styrker invaderede Ukraine og indledte en fuldbyrdet krig.

/ritzau/

  • United Nations Belarus
    Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, under et møde i FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland nu har formandskabet i april. Som et af de fem permanente medlemmer har Rusland flere gange blokeret for resolutioner vedrørende krigen i Ukraine. Foto: John Minchillo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem