Annonce
Udland

Trumps sociale medie falder med 21 procent på børsen

Da værdien toppede i sidste uge, svarede Donald Trumps andel i selskabet til over seks milliarder dollar. Med mandagens fald er hans andel nu på omtrent 3,8 milliarder dollar. (Arkivfoto). Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Værdien af Donald Trumps andel i selskabet bag Truth Social faldt mandag med 2,2 milliarder dollar.

Værdien af aktierne i den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps sociale medie faldt mandag med 21 procent, efter at det kom frem, at selskabet tabte millioner sidste år.

Aktien, der debuterede på børsen sidste uge, kan nu købes for 48,66 dollar - knap 340 kroner.

Faldet kom på baggrund af en offentliggørelse fra selskabet, hvor det fremgår, at virksomheden - Trump Media & Technology Group - havde et underskud på over 58 millioner dollar i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det svarer til omkring 400 millioner kroner.

I meddelelsen fra selskabet, der står bag det sociale medie Truth Social, kan man også læse, at virksomheden kan få problemer med at betale sin gæld i den kommende tid.

Da værdien toppede i sidste uge, svarede Trumps andel i selskabet til over seks milliarder dollar. Med mandagens fald er hans andel nu på omtrent 3,8 milliarder dollar - eller lidt over 26 milliarder kroner.

Selskabet offentliggjorde også, at Truth Social havde en omsætning på blot 4,13 millioner dollar i 2023.

Til sammenligning havde det sociale medie Reddit, der også for nylig debuterede på børsen, en omsætning på 800 millioner dollar sidste år.

Med mandagens fald har Trump Media & Technology Group en markedsværdi på seks milliarder dollar, mens Reddit har en markedsværdi på otte milliarder dollar.

Trump, der for nylig har haft problemer med at betale kaution i en civil straffesag i New York om værdien af sin formue, kan ikke sælge aktierne i Trump Media & Technology Group i mindst seks måneder.

Ekspræsidenten, der formodentlig skal op mod præsident Joe Biden ved præsidentvalget 5. november, kan dog muligvis forsøge at få et lån baseret på aktiernes værdi.

Mandag lykkedes Trump med at stille kaution på 175 millioner dollar i sagen. Dermed undgik han at få beslaglagt nogle af sine værdier.

/ritzau/Reuters

  • FILES-US-POLITICS-JUSTICE-TRUMP
    Da værdien toppede i sidste uge, svarede Donald Trumps andel i selskabet til over seks milliarder dollar. Med mandagens fald er hans andel nu på omtrent 3,8 milliarder dollar. (Arkivfoto). Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik