Annonce
Udland

Tyrkiet bekræfter aftale om at hjælpe Sverige ind i Nato

Tyrkiets forsvarsminister har torsdag bekræftet, at landet vil stå ved aftale om at lukke Sverige ind i Nato. Foto: Johanna Geron/Reuters
Tyrkiets forsvarsminister har torsdag bekræftet, at landet vil stå ved aftale om at lukke Sverige ind i Nato.

Tyrkiets forsvarsminister har bekræftet, at Tyrkiet vil stå ved aftalen fra Nato-topmødet i Vilnius. Her lovede Tyrkiet hurtigt at give grønt lys til Sveriges optagelse i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i forbindelse med forsvarsministermødet i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Dermed er der stigende forhåbning om, at Sverige snart vil blive det 32. medlem af Nato.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg forventer, at Tyrkiets parlament nu hurtigt vil gennemføre ratifikationen af Sverige, siger Jens Stoltenberg.

Ifølge Nato-chefen blev der på torsdagens møde sendt et klart budskab fra de 29 lande, der allerede har sagt ja til Sverige. Kun Ungarn og Tyrkiet mangler at ratificere Sveriges optagelse i Nato i deres parlamenter. Det skal ske nu lød det fra Nato-landene.

- Jeg hilser det velkomment, at Tyrkiets forsvarsminister nu bekræfter aftalen fra Vilnius. Jeg vil fortsætte med at levere budskabet om, at Sverige skal optages hurtigst muligt, siger Jens Stoltenberg.

Mens Finland for længst er blevet godkendt af Tyrkiet, så har Sveriges optagelse i Nato trukket ud. Tyrkiet kritiserede længe Sverige for ikke at gøre nok for at bremse Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, der er på EU's terrorliste.

På Nato-topmødet i Vilnius sagde Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, dog ja til, at Sverige nu kan komme med. Det skete, efter at Sverige blandt andet har strammet sin terrorlovgivning.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, der er nogen undskyldninger tilbage. Nu skal Sverige med. Efter mødet siger han:

- Der var en meget stærk opbakning til, at svensk medlemskab nu skal leveres. Det er ikke et spørgsmål om, hvornår det skal leveres, det er et spørgsmål om, at det skal ske med det samme.

- Det var også mit budskab til Tyrkiet. Nu er forventningen, at Tyrkiet leverer på det, der blev aftalt i Vilnius, siger Troels Lund Poulsen.

Også USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, opfordrede på et pressemøde i Natos hovedkvarter Tyrkiet og Ungarn til hurtigt at give Sverige grønt lys.

- Sverige er et demokrati og en en yderst kompetent forsvarspartner, siger Lloyd Austin.

Sverige er formelt ikke omfattet af Natos artikel fem, den såkaldte musketered, før landet er fuldt optaget i Nato. Men allerede nu er Sverige i gang med at integrere sig i Nato, siger Stoltenberg.

Blandt andet deltager Sverige i Natos møder og kan derfor være med om bordet, når der bliver diskuteret forsvarsplaner. Også ved mødet torsdag var Sveriges forsvarsminister med.

/ritzau/

  • Tyrkiet bekræfter aftale om at hjælpe Sverige ind i Nato
    Tyrkiets forsvarsminister har torsdag bekræftet, at landet vil stå ved aftale om at lukke Sverige ind i Nato. Foto: Johanna Geron/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik