Annonce
Udland

Tyrkiets inflation vokser igen og udfordrer Erdogans udvalgte

Inflationen i Tyrkiet var i august på 58,9 procent. Det betyder, at forbrugerpriserne var 58,9 procent højere end i august sidste år. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix

På et enkelt år har tyrkerne oplevet prisstigninger, der svarer til de seneste 23 års inflation i Danmark.

For anden måned i træk er det blevet dyrere at være forbruger i Tyrkiet.

Det fremgår af de seneste inflationstal fra Tyrkiets statslige statistikbureau.

Her lyder det, at inflationen i august var på 58,9 procent. Det betyder, at forbrugerpriserne var 58,9 procent højere end i august sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vækker opsigt hos cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri.

- Priserne i Tyrkiet er over det seneste år steget mere end de samlede danske forbrugerpriser siden årtusindskiftet.

- Tyrkerne har på blot et år haft prisstigninger, der svarer til de seneste 23 års inflation i Danmark, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Det tyrkiske inflationstal er en stigning fra 47,8 procent i juli. Det var igen en stigning fra 38,2 procent i måneden forinden.

Det tyder altså på, at præsident Recep Tayyip Erdogan fortsat har udfordringer med at få styr på den tyrkiske økonomi.

Inflationen i Tyrkiet toppede sidste år, da den lå omkring 85 procent.

I mellemtiden er det lykkedes Erdogan at blive genvalgt som tyrkisk præsident. Valgsejren har han blandt andet brugt på at ansætte nye rutinerede kræfter til regeringens økonomiske topposter.

Nyhedsbureauet AFP vurderer, at den høje inflation for august kan give en indikation af, hvor meget magt de nyvalgte reelt har.

Der vil nemlig være en forventning om, at Tyrkiets centralbank hæver renten. Det er et alment brugt værktøj inden for finanspolitik.

Erdogan har dog traditionelt været imod netop den tankegang. Han har ment, at hævede renter i stedet puster yderligere til inflationen.

Tyrkiets nye finansminister, Mehmet Simsek, og centralbankchef Hafize Gaye Erkan er så småt begyndt at omlægge Erdogans økonomiske politik.

I sidste måned meddelte Erkan, at renten hæves fra 17,5 til 25 procent.

Når man hæver renten, bliver det dyrere at låne penge til eksempelvis et nyt hus eller en ny bil. Derfor er håbet, at det udløser en manglende købelyst hos forbrugerne og dermed bringer inflationen ned.

Inflationen beskriver udviklingen i priserne over tid.

Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Man vil dog gerne have en lille, stabil inflation, fordi det holder gang i forbruget.

/ritzau/AFP

  • FILES-TURKEY-ECONOMY-POLITICS-INFLATION
    Inflationen i Tyrkiet var i august på 58,9 procent. Det betyder, at forbrugerpriserne var 58,9 procent højere end i august sidste år. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand