En partifælle til Tyrkiets premierminister kræver sekularisme fjernet i forfatning, men det afviser Davutoglu.
Tyrkiet er ikke, som rygterne er gået, i færd med at bryde arven fra grundlæggeren af den moderne tyrkiske nationalstat, Kemal Atatürk.
Den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, slår ifølge BBC onsdag fast, at landets kommende forfatning også vil bygge på princippet om sekularisme.
Forsikringen fra ministeren kommer i kølvandet på en udtalelse fra en partikollega, Ismail Kahraman, som for nylig argumenterede for, at man skal fjerne sekularisme i forfatningen.
Kahraman fra præsident Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti mener, at Tyrkiet er et muslimsk land, som derfor bør have en religiøs forfatning.
- Sekularisme vil også være del af den nye forfatning som et princip, der garanterer religionsfrihed, og som sikrer, at staten opretholder samme distance til alle trosretninger, siger Davutoglu.
Konflikten mellem islamisme og sekularisme har ulmet i Tyrkiet, lige siden Mustafa Kemal Atatürk indstiftede den sekulære republik i 1920'erne oven på det strengt religiøse osmanniske styres fald.
Under Atatürk fik kvinder stemmeret, der indførtes forbud mod såkaldt islamisk påklædning, og det arabiske alfabet blev byttet ud med det latinske. Stat og religion blev adskilt.