Annonce
Udland

Tyrkisk præsident taber store byer ved lokalvalg

Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, takker i en tale foran byens rådhus for genvalget som leder for byens 16 millioner indbyggere. Hans sekulære parti CHP har også sejret i hovedstaden Ankara og andre større byer. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Det sekulære Republikanske Folkeparti fremstår som sejrherre ved lokalvalg i Tyrkiet.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, måtte mandag erkende, at oppositionen, der i langt over 20 år har bekæmpet ham, har sejret ved lokalvalg i Istanbul og andre større byer i landet.

Da næsten alle stemmerne er talt op efter søndagens valg står det klart, at det største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), udover de store byer også har gjort indhug i de anatolske provinser, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er i disse provinser, at præsident Recep Tayyip Erdogans konservative islamiske parti, AKP, hidtil har haft dets magtbase.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Beklageligvis har vi ikke opnået det resultat, som vi ønskede, sagde Erdogan til en afdæmpet forsamling af tilhængere kort efter midnat.

Udover Istanbul med dens 16 millioner indbyggere har CHP også fået valgt borgmestre i hovedstaden Ankara, i Adana, Bursa og Antalya. På trods af en splittet opposition står det sekulære CHP som valgets egentlige sejrherre.

Politiske iagttagere kalder det Erdogans største valgnederlag, siden hans parti kom til magten i 2002.

Mange mener, at den høje inflation på 67 procent og devalueringen af den tyrkiske lira er stærkt medvirkende til, at det er gået tilbage for AKP.

Erdogan selv kalder valget et "vendepunkt". Han lover at "respektere nationens beslutning".

Istanbul er Erdogans hjemby. Det var her, hans politiske karriere startede, og her hvor han i midten af 1990'erne var borgmester.

Ved kommunalvalget i 2019 vandt Ekrem Imamoglu fra CHP efter flere trakasserier posten som borgmester i Istanbul. Han har sikret sig genvalg.

Erdogan havde i ugerne op til lokalvalget ført kampagne for at tilbageerobre byen. Men vælgerne ville noget andet.

Valgets resultat gør den 52-årige Imamoglu til en af favoritterne, når der i 2028 skal være præsidentvalg i Tyrkiet. Erdogan har tidligere bebudet, at han ikke genopstiller ved den lejlighed.

/ritzau/

  • TOPSHOT-TURKEY-POLITICS-MUNICIPAL-VOTE
    Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, takker i en tale foran byens rådhus for genvalget som leder for byens 16 millioner indbyggere. Hans sekulære parti CHP har også sejret i hovedstaden Ankara og andre større byer. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik