Annonce
Udland

Tyskland vil forbyde grupper med forbindelse til Hamas

- Vores egen historie - vores ansvar, der stammer fra Holocaust - gør det til en evig pligt at stå op for eksistensen og sikkerheden for staten Israel, siger Olaf Scholz torsdag. Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix
Tyskland vil af med alle "Hamas-aktiviteter" og vil derfor forbyde organisationer med forbindelse til Hamas.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, udtrykker torsdag sin fulde støtte til Israel. Hertil lyder det, at Tyskland vil gøre organisationer, der har forbindelser til den militante gruppe Hamas, forbudte.

Det siger forbundskansleren i en tale til parlamentet, skriver nyhedsbureauet AFP.

- For Tyskland er det eneste sted at stå ved Israels side, siger Olaf Scholz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores egen historie - vores ansvar, der stammer fra Holocaust - gør det til en evig pligt at stå op for eksistensen og sikkerheden for staten Israel.

Olaf Scholz tilføjer til udmeldingen, at Tyskland anerkender krigens konsekvenser for de civile i Gaza.

- Desværre kan vi se, at lidelserne for civilbefolkningen i Gaza-striben sandsynligvis vil vokse yderligere, men det er også Hamas' skyld og dens angreb på Israel, lyder det.

I talen meddeler forbundskansleren også, at alle Hamas-aktiviteter i Tyskland vil blive forbudt - også organisationer, der har forbindelser til bevægelsen. Herunder nævner han gruppen ved navn Samidoun.

Ifølge nyhedsbureauet DPA har Samidoun-gruppen, efter Hamas' angreb mod Israel lørdag, fejret angrebet ved at uddele slik i Berlins Neukölln-distrikt.

- Dette er afskyeligt. Dette er umenneskeligt. Det modsiger alle de værdier, som vi er forpligtet til som land, siger Scholz.

Det fremgår ikke, hvordan et sådan forbud vil blive udformet.

- Indenrigsministeriet vil forhindre Hamas i at operere i Tyskland. En forening som Samidoun, hvis medlemmer fejrer de mest brutale terrorhandlinger på åben gade, vil blive forbudt i Tyskland.

Hamas indledte lørdag et stort overraskelsesangreb mod Israel, og Israel har svaret igen med en række luftangreb.

Tyskland vil bruge "alle kontakter", som landet har i regionen, for at forhindre en yderligere eskalering af konflikten, siger Scholz.

Ligesom Danmark har Tyskland besluttet at indstille landets støtte til palæstinensiske projekter. Der er her tale om en midlertidig suspendering af udviklingsstøtten til Gaza og Vestbredden i 2023 og 2024.

/ritzau/

  • Bundestag
    - Vores egen historie - vores ansvar, der stammer fra Holocaust - gør det til en evig pligt at stå op for eksistensen og sikkerheden for staten Israel, siger Olaf Scholz torsdag. Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik