Udvist vandt sag mod Danmark - skal for dansk ret igen

Forsvarsadvokat Anders Schønnemann og hans klient er glade for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse tirsdag.

- Vi har ventet i snart fire år på at få en afklaring på det her spørgsmål, som vi fra start har ment var helt forkert, siger forsvarsadvokaten til Ritzau.

Hans klient var dømt til udvisning fra Danmark, men menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg fandt, at hans rettigheder var krænket i henhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv.

Det betyder dog ikke, at den udviste mand, som kom til Danmark fra Afghanistan som femårig, kan vende tilbage til Danmark.

- Nu må han afvente, at vi får et endeligt svar fra de danske domstole, om at man ophæver hans udvisning helt eller tildeler ham en advarsel.

- Først der kan han komme tilbage og ånde lettet op, siger Anders Schønnemann.

Spørgsmålet om udvisning skal nemlig prøves igen i dansk ret.

Her vil Anders Schønnemann og klienten nedlægge påstand om, at udvisningen skal ophæves.

- Så det var første etape, så må vi tage anden etape senere, siger forsvarsadvokaten om sagen ved menneskerettighedsdomstolen.

Før manden blev 18 år, var han to gange blevet dømt for vold. Som voksen blev han også dømt for blandt andet vold mod to personer samt at have været i besiddelse af cirka 15,7 kilo cannabis med henblik på videresalg.

Han fik i første omgang en dom på et år og to måneders fængsel og blev advaret om risikoen for udvisning.

Den dom ankede han til Østre Landsret.

Men før landsretten kunne tage stilling, havde han begået ny kriminalitet og blev dømt for forsøg på trusler. På den baggrund blev dommen skærpet til et år og tre måneders fængsel samt udvisning med et indrejseforbud på 12 år.

Tre andre sager om udvisning blev også afgjort tirsdag. Heraf blev en mere vurderet at have fået sine menneskerettigheder krænket, hvoraf de to andre tabte deres sag.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Formålet med den er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor er det muligt for borgere og stater at klage til domstolen, hvis de mener, at menneskerettigheder krænkes.

/ritzau/