Annonce
Udland

Ukrainsk enhed: Russisk brigade er flygtet fra Bakhmut

Et par ukrainske soldater sender en drone i luften nær frontlinjen ved byen Bakhmut i det østlige Rusland. En ukrainsk enhed bekræfter, hvad lederen af den russiske Wagner-gruppe sagde dagen inden, nemlig at en russisk brigade er flygtet fra frontlinjen ved Bakhmut. Foto: Sergey Shestak/Ritzau Scanpix
Ukraine har taget et "betydeligt" antal fanger i området ved Bakhmut, som russisk brigade forlod, siger enhed.

En ukrainsk militærenhed siger onsdag, at den har sendt en russisk brigade på flugt fra frontlinjen ved byen Bakhmut.

Det kommer, dagen efter at chefen for den russiske paramilitære Wagner-gruppe, Jevgenij Prigozjin, meddelte, at soldater fra Ruslands hær var flygtet fra Bakhmut.

- Vores hær flygter. Den 72. brigade har her til morgen smidt tre kvadratkilometer væk, hvor jeg har mistet omkring 500 mand, sagde Wagner-chefen tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En russisk brigade består typisk af flere tusinde mænd.

I en udtalelse skriver en ukrainsk enhed:

- Det er sandt. Prigozjins melding om, at den 72. brigade er flygtet fra Bakhmut-området og om de 500 lig, Rusland har efterladt sig, er sand.

Enheden deler en video fra den nationalistiske Azov-bataljon, der oplyser, at Azov-styrker har "besejret" den russiske brigade.

Russiske militærkøretøjer er ødelagt, og der er taget et "betydeligt" antal fanger, lyder det i videoen. Et område på seks kvadratkilometer er vundet tilbage fra russisk kontrol, siger lederen af den ukrainske enhed.

Onsdag aften bekræfter den ukrainske hærchef, general Oleksandr Syrskyj, at russiske styrker i dele af Bakhmut har trukket sig to kilometer tilbage.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra forsvarsministeriet i Moskva.

Siden sidste uge har Prigozjin gentagne gange truet med, at han vil trække sine styrker ud af Bakhmut, hvis Ruslands militær ikke leverer mere ammunition til Wagner-gruppen.

I sine seneste bemærkninger onsdag siger han, at hans soldater kun har modtaget omkring en tiendedel af, hvad de har brug for.

Bakhmut har længe været centrum for de blodigste og længstvarende kampe under krigen i Ukraine. Den har fået tilnavnet "kødhakkeren" på grund af de tusindvis af soldater, der er blevet dræbt her.

Byen har ikke den store betydning rent strategisk, men er blevet et vigtigt symbol for både ukrainske og russiske styrker.

/ritzau/Reuters

  • TOPSHOT-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR
    Et par ukrainske soldater sender en drone i luften nær frontlinjen ved byen Bakhmut i det østlige Rusland. En ukrainsk enhed bekræfter, hvad lederen af den russiske Wagner-gruppe sagde dagen inden, nemlig at en russisk brigade er flygtet fra frontlinjen ved Bakhmut. Foto: Sergey Shestak/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik