Annonce
Udland

Unabomberen er død: Han terroriserede USA i 17 år

Matematikprofessor Ted Kaczynski var uddannet på det berømte universitet Harvard. Men han levede som eneboer i en hytte i Montana. Det var herfra, at han terroriserede det meste af USA i 17 år ved at sende hjemmelavede bomber. Han forklarede senere, at målet var at bekæmpe moderne teknologi, der skader mennesker. Foto: Ho New/Ritzau Scanpix
Gennem 17 år stod den højintelligente Ted Kaczynski bag bomber og drab for at bekæmpe den onde teknologi.

Ted Kaczynski, den tidligere matematikprofessor, der blev USA's mest frygtede mand under tilnavnet Unabomber, er død, 81 år, ifølge ABC News.

Han blev berygtet for gennem 17 år at stå bag bombesprængninger og drab.

Mange af de hjemmelavede bomber sendte han fra den primitive hytte i delstaten Montana, hvor han boede uden rindende vand. Han nåede at dræbe tre personer på den måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge ABC News er Kaczynski fundet død i sin celle i et fængsel i North Carolina. Det oplyser det føderale fængselsvæsen til tv-stationen.

Kaczynski var uddannet på universitetet Harvard. Lige fra barnsben gik han egne veje.

Bomberne sendte han til akademisk uddannede personer, til videnskabsfolk og ejere af computerbutikker. Han prøvede endda at sprænge et passagerfly i luften under hans enmands-terrorkampagne fra 1978 til 1995.

Hans mål var ifølge ham selv at bekæmpe alt det onde, som den moderne teknologi var skyld i.

I mange år ledte politiet og forbundspolitiet FBI forgæves efter bombemanden, som fik sit tilnavn via det navn, som hans sag optrådte under: University and Airline Bombings - forkortet UNABOM.

FBI blev under forløbet klar over, at de stod over for en forbryder med en usædvanlig intelligens.

Gennembruddet kom, da Kaczynski offentliggjorde et vildtflyvende manifest på 35.000 ord. Det havde titlen "Industrisamfundet og dets Fremtid".

Det var hans bror, der herefter tippede politiet om, at det godt kunne lyde som hans bror Ted.

Han blev anholdt i sin hytte i Montana i april 1996.

Hans forsvarsadvokater forsøgte at få ham erklæret for sindssyg. Men Kaczynski ville ikke være med. Han erklærede sig skyldig og blev idømt fire gange livsvarigt fængsel og med yderligere 30 år oveni. Det skete ved en domstol i Californien.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Photo of a booking mugshot of Ted Kaczynski
    Matematikprofessor Ted Kaczynski var uddannet på det berømte universitet Harvard. Men han levede som eneboer i en hytte i Montana. Det var herfra, at han terroriserede det meste af USA i 17 år ved at sende hjemmelavede bomber. Han forklarede senere, at målet var at bekæmpe moderne teknologi, der skader mennesker. Foto: Ho New/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste