Unionister taber valget i Nordirland til tidligere IRA-parti

Lederen af Nordirland Demokratiske Unionistparti (DUP), Jeffrey Donaldson, erkendte lørdag, at rivalerne fra det overvejende katolske Sinn Fein vinder det parlamentsvalget i den britiske provins ved at blive det største parti i det lokale parlament.

- Det ser lige nu bestemt ud til, at Sinn Fein vil blive det største parti, sagde en skuffet Donaldson til Sky News.

Sinn Feins leder i Nordirland, Michelle O'Neill, kaldte det et vendepunkt i nordirsk politik. Det er første gang, at et parti, der går ind for genforening med Irland, bliver det største i Nordirland.

- Dagen i dag er et meget vigtigt øjeblik for forandring. Det er et afgørende øjeblik for vores politik og for vort folk, mente hun.

Det er en historisk sejr for Sinn Fein, der var den politiske gren af Den Irske Undergrundshær (IRA). Under det, som kendes som "The Troubles", var IRA den ene væbnede part i den borgerkrigslignende tilstand, som udspillede sig fra 1969 til 1998.

3600 blev dræbt og over 30.000 såret.

DUP har efter Langfredagsaftalen fra 1998, der gjorde en ende på de væbnede tilstande, været det største parti i Nordirland. Det bliver nu Sinn Fein. Dermed har partiet retten til at sætte sig på posten som førsteminister i provinsen.

Men det har langt videre konsekvenser. For de unionistiske partier, der overvejende er protestantiske og forkæmpere for unionen med Storbritannien, har tabt mange stemmer ved valget til det lokale selvstyreparlament Stormont.

Og så lurer brexit igen som en vigtig faktor.

Donaldson siger, at DUP ikke vil deltage i en ny regering, medmindre den aftale, som EU og Storbritannien har indgået om Nordirland, bliver ændret.

Aftalen har skullet sikre, at Nordirland forbliver en del af EU's indre marked, at der er en åben grænse mellem Nordirland og EU-landet Irland. Det betyder samtidig, at der er opstået en toldmur i forhold til det øvrige Storbritannien. En aftale, som den britiske regering indgik med åbne øjne.

Der kan ikke dannes en ny regering i Nordirland, medmindre DUP er med. Det ligger i Langfredagsaftalen, at de to tidligere politiske dødsfjender DUP og Sinn Fein skal indtage posten som førsteminister og viceførsteminister i en magtdelingsregering. De to poster har lige stor betydning.

Det nordirske parlament skal i 2024 med simpelt flertal stemme om, hvorvidt man ønsker at beholde EU-aftalen. Det er et led i brexit-aftalen mellem London og Bruxelles. Det ønsker Sinn Fein, det socialdemokratiske SDLP og valgets anden store vinder, Alliance Party. De har et komfortabelt flertal efter valget.

Valget ligner et monumentalt skift i en provins, der siden løsrivelsen fra Irland i 1921 har været domineret af de protestantiske unionister. Sinn Fein ønsker en folkeafstemning om genforening med Irland, og den kan være kommet et skridt nærmere efter valget i Nordirland.

/ritzau/