Annonce
Udland

USA giver russisk oligarks millioner til Ukraine

Konstantin Malofejev har siden 2014 været underlagt sanktioner fra EU, USA og Canada. Ukraine har efterlyst den russiske rigmand for at have etableret og finansieret en ulovlig paramilitær gruppe på Krim-halvøen. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Sanktionsramt russers formue overføres til Ukraine. Det er den første men ikke sidste gang, siger minister.

USA's justitsminister har for første gang godkendt, at indefrosne russiske værdier overføres til Ukraine.

Det meddeler ministeren, Merrick Garland, onsdag ifølge Reuters.

Sidste år rettede USA sanktioner mod flere russiske rigmænd, de såkaldte oligarker. Blandt dem er Konstantin Malofejev, hvis midler nu gives til Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA sigtede ham sidste år for at have brudt de sanktioner, der er indført mod Rusland efter invasionen af Ukraine i februar 2022.

På det tidspunkt meddelte Garland, at USA havde indefrosset millioner af dollar fra Malofejev.

Pengene kom "fra en konto i et amerikansk pengeinstitut, der kunne spores til Malofejevs brud på sanktioner", sagde Garland sidste år.

USA beskylder den russiske oligark for at have ydet økonomisk støtte til russere, der fremmer separatisme på Krim-halvøen. Rusland annekterede Krim i 2014.

- Dette er USA's første overførsel af bortfaldne russiske midler til genopbygningen af Ukraine. Det bliver ikke den sidste, siger Garland i en meddelelse.

Den 48-årige Konstantin Malofejev er stifter af tv-stationen Tsargrad, der støtter den russiske præsident, Vladimir Putin, og den russisk ortodokse kirke.

Han har siden 2014 været underlagt sanktioner fra EU, USA og Canada.

I 2017 efterlyste Ukraine ham internationalt på grund af anklager om, at han har etableret og finansieret ulovlige paramilitære grupper.

I april sortlistede det amerikanske finansministerium omkring 40 individerer og selskaber, som Malofejev stod i spidsen for, og som USA mente blev brugt til at omgå sanktioner.

Han har tjent sin formue gennem en lang karriere i russiske investeringsbanker.

Ordet oligark er i en russisk sammenhæng i stigende grad blevet synonym med stort set alle russiske milliardærer.

Ordet beskriver dog også en bestemt type stenrige forretningsmænd, der i 1990'erne tjente deres penge på billige opkøb efter Sovjetunionens kollaps.

/ritzau/Reuters

  • RUSSIA-UKRAINE-US-CONFLICT-AID-SANCTIONS
    Konstantin Malofejev har siden 2014 været underlagt sanktioner fra EU, USA og Canada. Ukraine har efterlyst den russiske rigmand for at have etableret og finansieret en ulovlig paramilitær gruppe på Krim-halvøen. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby