Annonce
Udland

USA's største bank indgår milliardforlig med Epstein-ofre

Den nu afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, inden han kunne nå at komme i retten i en sag, hvor han var tiltalt for seksuelt misbrug og menneskehandel. (Arkivfoto). Foto: Handout/Reuters
JPMorgan blev sagsøgt for at have muliggjort Epsteins misbrug af unge kvinder og for at ignorere advarsler.

USA's største bank, JPMorgan Chase, er gået med til at betale 290 millioner dollar i et forlig i en sag, som ofre for finansmanden Jeffrey Epstein havde anlagt.

Det meddeler en advokat for de kvinder, der havde lagt sag an mod banken.

Beløbet svarer til lidt over to milliarder danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Epsteins ofre havde lagt sag an mod banken for at have ydet finansielle tjenester, der muliggjorde hans misbrug af unge piger og kvinder, og for at have ignoreret flere advarsler om ham.

I sagsanlægget hedder det, at banken allerede i 2006 burde have vidst, at dens vigtige kunde tidligere var dømt for overgreb.

I det forlig, der er faldet på plads mandag, indrømmer banken ikke at have gjort noget forkert.

Den har tidligere meddelt, at den brød samarbejdet med Epstein, da den blev klar over de anklager, der var rettet mod ham.

JPMorgan Chases hovedkontor i New York. Banken har indgået et stort forlig, der er "i begge parters interesse", lyder det i en meddelelse. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

I en meddelelse mandag udtaler en talskvinde for JPMorgan, at banken fortryder at have gjort forretninger med Epstein.

- Vi forstår alle nu, at Epsteins opførsel var frygtelig, siger talskvinden.

- Enhver forbindelse til ham var en fejl, og vi fortryder det.

JPMorgan brød ikke forbindelsen med finansmanden før i 2013. Det var 15 år efter, at de havde indledt et samarbejde.

Derpå blev Epstein kunde i Deutsche Bank. I maj indgik den tyske storbank forlig i en tilsvarende sag, der kostede den 75 millioner dollar. Det svarer til 519 millioner kroner.

Epstein blev i 2008 dømt for at have betalt meget unge kvinder for at give ham massage.

Han blev anholdt igen i 2019 og tiltalt for at have handlet med mindreårige piger, som han havde sex med.

Jeffrey Epstein døde i sin fængselscelle i august 2019, inden hans sag kom for retten. En retsmedicinsk undersøgelse fastslog, at han havde begået selvmord.

Forliget mellem Epsteins ofre og JPMorgan skal godkendes af en domstol, inden det er endeligt.

/ritzau/AFP

  • FILE PHOTO: Jeffrey Epstein appears in a photo taken for the NY Division of Criminal Justice Services'' sex offender registry
    Den nu afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, inden han kunne nå at komme i retten i en sag, hvor han var tiltalt for seksuelt misbrug og menneskehandel. (Arkivfoto). Foto: Handout/Reuters
  • FILES-US-BANKING-JPMORGAN-EPSTEIN
    JPMorgan Chases hovedkontor i New York. Banken har indgået et stort forlig, der er "i begge parters interesse", lyder det i en meddelelse. Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik