Annonce
Udland

USA stopper FN-resolution om Gaza-våbenhvile med veto

FN's Sikkerhedsråd er fredag aften dansk tid samlet i New York for at drøfte den alvorlige situation i Gazastriben. Foto: Yuki Iwamura/Ritzau Scanpix
Resolution, der kræver omgående humanitær våbenhvile, er "løsrevet fra virkeligheden", mener USA.

USA har fredag i FN's Sikkerhedsråd nedlagt veto mod en resolution, der kræver en omgående humanitær våbenhvile i Gazastriben.

USA's viceambassadør Robert A. Wood siger blandt andet, at han umuligt kan stemme for en tekst, der ikke fordømmer den militante palæstinensiske Hamas-bevægelses angreb på Israel 7. oktober.

USA kan ikke støtte en "uholdbar våbenhvile", der kun "sår frøene til den næste krig", siger Wood.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han betegner resolutionsteksten, der er fremlagt af De Forenede Arabiske Emirater, som "løsrevet fra virkeligheden".

Særligt den del af resolutionen, der opfordrer til en "betingelsesløs våbenhvile", er urealistisk, mener FN-udsendingen.

- Det vil blot lade Hamas være, gøre dem i stand til at omgruppere og gentage, hvad de gjorde 7. oktober, siger Wood.

13 af de i alt 15 medlemslande i Rådet stemte for resolutionen. Storbritannien afstod fra at stemme.

Palæstinensere samler deres ejendele sammen fra et hus i Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben fredag efter et israelsk luftangreb. Foto: Bassam Masoud/Reuters

USA er et af de fem permanente medlemslande i Sikkerhedsrådet, der har vetoret.

Det amerikanske veto møder kritik fra to af de andre permanente medlemmer, Kina og Rusland.

Ruslands FN-ambassadør betegner USA som "hjerteløst", mens Kina erklærer sig skuffet over USA's veto.

- At tillade en fortsættelse af kampene imens man hævder at gå op i indbyggernes liv og sikkerhed i Gaza og de humanitære behov der, er selvmodsigende, lyder det ifølge BBC fra Kinas FN-ambassadør.

Det udkast, der var til afstemning fredag aften dansk tid, opfordrer dels til en humanitær våbenhvile og dels til, at alle de gidsler, der er i Hamas' varetægt, omgående løslades.

Desuden skal humanitære organisationer have adgang til Gazastriben, hedder det videre.

Det er sjette gang, at Sikkerhedsrådet forsøger at nå til enighed i spørgsmålet om den blodige konflikt mellem Israel og Hamas.

Kun én gang er det lykkedes. Det var i november, da der var enighed om en opfordring til at etablere "humanitære pauser og korridorer" i Gazastriben.

FN's generalsekretær, António Guterres, havde fredag indkaldt Sikkerhedsrådet med en aktivering af den såkaldte artikel 99 i FN-charteret.

Den foreskriver, at FN's leder "kan bringe ethvert forhold, som efter hans opfattelse kan true opretholdelsen af international fred og sikkerhed, til Sikkerhedsrådets opmærksomhed".

Det er yderst sjældent, at denne artikel anvendes.

/ritzau/Reuters

  • US-UN-ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-DIPLOMACY
    FN's Sikkerhedsråd er fredag aften dansk tid samlet i New York for at drøfte den alvorlige situation i Gazastriben. Foto: Yuki Iwamura/Ritzau Scanpix
  • Aftermath of Israeli strikes on a house in Khan Younis
    Palæstinensere samler deres ejendele sammen fra et hus i Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben fredag efter et israelsk luftangreb. Foto: Bassam Masoud/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik