Annonce
Udland

Velpolstret Danmark bliver ikke ramt af EU-regler om gæld

Fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslår, at Danmark ikke vil blive ramt af et forslag fra EU-Kommissionen om at stramme reglerne for EU-landenes gæld og underskud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I kraft af en god økonomi går Danmark fri af forslag om nye regler for gæld og underskud i EU.

I nogle EU-lande bliver et forslag om nye EU-regler for gæld og underskud modtaget med bekymring. Men det gælder ikke Danmark.

Det siger fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V). Udmeldingen kommer, efter at EU-Kommissionen onsdag lagde sit forslag frem.

- De nye regler vil grundlæggende ikke ændre finanspolitikken i Danmark eller måden, vi tilrettelægger finanspolitikken på. Vores økonomi er sund og robust, og gælden er lav og langt under EU’s grænse, siger Stephanie Lose i en skriftlig kommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-landene er med det nye forslag fortsat underlagt et krav om, at de maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet. Og underskuddet på de offentlige budgetter må ikke overstige tre procent.

Selv om Danmark ligesom andre EU-lande har brugt milliarder på at håndtere corona, så er dansk økonomi på den rigtige side af grænserne.

- For lande som Danmark med styr på økonomien lægger forslagene generelt op til stor selvbestemmelse. Og ikke til nye eller strammere bindinger, siger Stephanie Lose.

Dermed er der altså ikke udsigt til, at politikerne skal finde besparelser i den kommende finanslov som følge af de nye regler.

- Nu vil vi kigge nærmere på Kommissionens forslag, som vil være udgangspunkt for svære forhandlinger, siger Stephanie Lose.

Danmark er sammen med lande som Tyskland og Holland traditionelt med på det hold, der ønsker at stille krav til EU-landene om at have styr på økonomien.

Ifølge Eurostat er Danmark med i en gruppe på i alt 14 af de 27 EU-lande, som har en gæld på under 60 procent af bruttonationalproduktet.

Men for Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Frankrig og Belgien ser situationen anderledes ud.

De har alle en gæld, der overstiger 100 procent af bruttonationalproduktet. De står dermed til at blive underlagt sparekrav som følge af de nye regler. Derfor lurer der potentielt nogle hårde opgør, når reglerne skal forhandles på plads.

- Europa har brug for lavere gæld, ikke højere gæld.

- Der bør blandt andet være nogle minimumskrav til, hvor meget og hvornår man skal reducere gælden. Og reglerne skal håndhæves, så gælden også reduceres i praksis, siger Stephanie Lose.

Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, mener, at forslaget bør strammes.

- Nogle EU-lande har i årevis kæmpet med tårnhøj gæld. For fleres vedkommende er gælden langt over 100 procent af deres bruttonationalprodukt. Det er åbenlyst uholdbart, og de kommende regler er nødt til at sikre reel gældsreduktion i disse lande, siger Morten Løkkegaard.

Han mener, at de gældsplagede lande skal mødes med krav om et nedbringe deres gæld med op til én procent årligt.

Hos Dansk Industri (DI) tror man, at forslaget vil styrke opsynet med EU-landene. Til gengæld efterlyser DI et stærkere fokus på behovet for reformer i EU-landene.

- Ellers er der ikke penge til de massive investeringer i grøn omstilling, digitalisering og forsvar, som er helt nødvendige for EU-landene i de kommende år, siger vicedirektør i DI Morten Granzau.

/ritzau/

  • Velpolstret Danmark bliver ikke ramt af EU-regler om gæld
    Fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslår, at Danmark ikke vil blive ramt af et forslag fra EU-Kommissionen om at stramme reglerne for EU-landenes gæld og underskud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand