Annonce
Udland

WHO tror ikke kinesisk coronabølge får betydning for Europa

Tyskland er et af de europæiske lande, som har indført krav om, at rejsende fra Kina har en negativ coronatest, når de ankommer til tyske lufthavne. (Arkivfoto). Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix
Selv om de første tilfælde af coronavarianten XBB.1.5 dukker op i Europa, maner WHO til ro.

Der er ikke umiddelbart grund til bekymring i Europa over en stigning af coronatilfælde i Kina, mener Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Det siger organisationen på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sundhedsmyndighederne i Europa opfordres dog til fortsat at være opmærksomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

WHO noterer sig, at de første tilfælde af coronavarianten XBB.1.5 er begyndt at dukke op i test i Europa. Der er ifølge WHO tale om et lille, men voksende antal.

Der arbejdes på at vurdere den potentielle betydning af varianten, lyder det fra WHO.

Kina har været præget af stigende smitte den seneste tid, efter at landet har løftet en række coronarestriktioner.

Det har fået flere europæiske lande og USA til at indføre krav om, at personer, som kommer med fly fra Kina, skal fremvise en negativ coronatest.

Ifølge Hans Kluge, der er chef for WHO i Europa, er det ikke "ufornuftigt", at lande har valgt sådanne "forsigtighedsprincipper for at beskytte deres befolkninger".

Han opfordrer dog til, at tiltagene "bunder i videnskab", er "forholdsmæssige", og at de ikke diskriminerer. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samme opfordring gælder, hvis lande i Europa overvejer at indføre for eksempel krav om test for rejsende fra USA, hvor antallet af tilfælde af varianten XBB.1.5 stiger.

Ifølge Catherine Smallwood, der er WHO's katastrofechef i Europa, er det ikke ensbetydende med, at organisationen "anbefaler test af passagerer, der ankommer fra USA, på nuværende tidspunkt".

- Landene er nødt til at kigge på det videnskabelige grundlag, der er i forhold til at teste før afrejse, siger hun på pressemødet ifølge Reuters.

For flere lande har bekymring for, at der kan komme nye varianter og mutationer af coronavirus fra Kina, været begrundelsen for at indføre testkrav.

Samtidig har EU's krisehåndteringsorgan, IPCR, anbefalet et testkrav. IPCR består af repræsentanter fra alle EU's 27 medlemslande.

Hos danske myndigheder er vurderingen indtil videre, at der ikke er grund til at indføre et krav om, at rejsende fra Kina kan fremvise en negativ coronatest ved ankomst i danske lufthavne.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer ikke, at krav om test af rejsende fra Kina til Danmark vil have en større effekt på den danske epidemikontrol.

I stedet har Epidemikommissionen, der er en sammensætning af myndigheder og ministeriers departementer, mandag blandt andet opfordret luftfartsbranchen til at iværksætte krav om test forud for ombordstigning på fly. Og at man skal bruge mundbind for at mindske risiko for smitte om bord.

/ritzau/

  • Frankfurt Airport
    Tyskland er et af de europæiske lande, som har indført krav om, at rejsende fra Kina har en negativ coronatest, når de ankommer til tyske lufthavne. (Arkivfoto). Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik