Annonce
Jul

Perronens frivillige står for juleaften

Søren Winther jonglerer i køkkenet med en hel traditionel dansk julemenu. Foto: Privat
Brugerne af værestedet tilbydes en helt almindelig juleaften.

NYKØBING: Omkring 30 af de mennesker, som til daglig kommer i Værestedet Perronen i Nykøbing, plejer at sige ja tak til at holde jul på Perronen. Det fortæller Stina Ebbe, som er leder af værestedet. I sidste uge var der tilmeldt 24.

- Men når vi kommer lidt tættere på, kommer der flere tilmeldinger, er værestedets leder sikker på.

- Vi ser også en tendens til, at der kommer flere og flere til vores arrangementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugerne hjælper til med borddækning, og ellers er det fem af Perronens frivillige, der står for madlavningen med and, flæskesteg og hele molevitten, og hvad der ellers hører til en juleaften. Dertil kommer en vagt, for Perronens to ansatte holder nemlig jul med deres familier.

- Alle skal have det hyggeligt. Vores brugere må jo gerne drikke en øl eller to, så vi har hyret en vagt, som kan tage sig af problemer, hvis de skulle opstå, fortæller Stina Ebbe.

Til Perronens juleaften hører også julegaver, og som noget nyt kan de tilmeldte komme med en ønskeseddel.

- På den måde bliver gaverne lidt mere personlige. Har man ikke afleveret en ønskeseddel, får man en standardgave, afslører Stina Ebbe.

Donationer af forskellig art gør det muligt at holde en sådan juleaften. Blandt andet bidrager Røde Kors med et beløb, men også private yder bidrag.

- Vi oplever, at mange ringer for at tilbyde deres hjælp, men juleaften skal vores brugere være sammen med folk, som de kender, siger Stina Ebbe.

Et år kom en dame med nogle meget flotte julekugler, som bliver sat på juletræet igen i år. Foto: Privat

Mindre penge

Hun mærker, at der bliver færre penge for brugerne.

- Jeg synes, det først er ved denne måneds udbetaling, at det er blevet meget synligt. De brugere, der er under administration, er chokerede over så få penge, de får til eget brug. Det slår hårdt igennem nu. Hvis man vil hjælpe, er man meget velkommen til at yde et bidrag via vores mobilepay, siger værestedets leder.

- Vi står jo også for ture for vores brugere. Blandt andet skal vi en tur i Borremosen. Det koster kun lidt kaffe og benzin, men vi vil jo gerne tilbyde lidt mere end natur, siger Stina Ebbe.

Hun fortæller også, at det ikke er alle, der har lyst til at give penge. De kommer så i stedet med julepynt til træet eller med andet, som kan sprede glæde i Perronen.

En ven af huset dukkede op med denne juledekoration. Foto: Privat
  • Søren Winther jonglerer i køkkenet med en hel traditionel dansk julemenu. Foto: Privat
  • Et år kom en dame med nogle meget flotte julekugler, som bliver sat på juletræet igen i år. Foto: Privat
  • En ven af huset dukkede op med denne juledekoration. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem