NAKSKOV: Sommerens lørdagsunderholdning byder i denne uge på hyggelige jazztoner, når det lokale band Vitamin Jazz spiller lørdag 10. juni ved Klokketårnet i Nakskov.
Det er mellem klokken 11 og 13.
Som bandnavnet afslører, er der tale om musikere, der alle har en stor forkærlighed for jazz. De har alle spillet i mange år og i mange forskellige konstellationer. Som medlemmer af Vitamin Jazz spiller de hovedsageligt jazz i mainstream-genren - også krydret med enkelte bossa-numre.
Besætning i Vitamin Jazz er Lasse Knudsen på bas, Peter Storgård på trommer, Carsten Hagberg på piano, Lynge Wagner på guitar og Jens Nielsen på saxofon.