Redaktøren takker af

VESTLOLLAND: Da jeg kom til Lolland i oktober 2013 for at begynde i mit nye job som redaktør på Extra Posten, kendte jeg intet til Vestlolland - ud over en bilferie med mine forældre i 1960'erne.

Første gang jeg skulle fra Bladhuset i Nygade og ned til havnen i Nakskov, for jeg vild og måtte spørge om vej, og det endte med, at den venlige mand ikke blot forklarede mig den ret simple vej men oven i købet fulgte mig helt ned til havnefronten.

Siden har jeg lært at navigere rundt i Nakskov, at udtale Dannemare og Onsevig på korrekt lollandsk og at finde frem til den alleryderste, lille flække her på Vestlolland - uden gps.

Det har været en gave at få lov til at udforske en helt ny egn, og selvom jeg stadig holder af min barndoms jyske højder og min nuværende hjemegns østfynske bakkeland, så har jeg gennem 10 år også udviklet en smag for Lollands flade land, hvor himlen sørger for, at landskaberne konstant opleves forskelligt.

Men egnens allerstørste attraktion er dog dens indbyggere, som jeg har lært at kende på godt og ondt. Heldigvis mest på den gode måde. Jeg har mødt mennesker med spændende historier og personligheder, som jeg har portrætteret og brugt som kilder - ja nogle er endt med at blive kære venner.

Jeg har skrevet om alt det, som sker her på Vestlolland - og hvis nogen skulle påstå, at der aldrig sker "en ski'" hernede, så er det en misforståelse, jeg på det kraftigste må korrigere.

For 10 år siden kunne jeg sidde ved frokosten med mine kollegaer i Bladhuset og tænke, at de lige så godt kunne have talt hollandsk. For jeg fattede intet. Ikke at jeg ikke forstod lollandsk. Men jeg kendte ikke en eneste af de lokale folk, som var på tapetet i samtalerne omkring frokostbordet. Det gør jeg i dag - og hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg en enkelt gang selv være den, der er først med det sidste.

Ja faktisk skulle der gå næsten 10 år, inden jeg i virkeligheden var klædt på til at bestride posten som redaktør på Vestlolland.  Men nu kalder et nyt liv - på Fyn, hvor min tætte familie befinder sig, og hvor jeg som nyslået folkepensionist allerede har hovedet og kalenderen fyldt med planer.

Tak for en god tid til alle, som jeg har lært at kende her på Lolland.