Tilbud til de svageste ledige er i fare

LOLLAND: Lolland er en af de kommuner i Danmark, der har de allerstørste udfordringer, når det gælder antallet af mennesker på offentlig forsørgelse. Og det gælder også gruppen af de allersvageste, der stadig er på arbejdsmarkedet, men som har så alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, at de ikke umiddelbart kan sendes ud til en arbejdsgiver i job eller virksomhedsrettede tilbud.

Det fortæller jobcenterleder i Lolland Kommune Charlotte Lund Andreasen, der i disse dage har svært ved at se, hvordan regningen vil spare 700 millioner kroner, uden at det rammer tilbuddene til netop denne gruppe, der i forvejen er ugleset på regeringskontorerne.

- Siden 22. marts er det besluttet, at vi skal måles på mængden af virksomhedsrettede indsatser, som mange af de allersvageste slet ikke er parate til at gå ind i. Sådan et krav presser særlige tilbud såsom Kompetencecenter Krogsbølle, der giver de allersvageste et sted at starte efter svær sygdom, siger hun og forklarer, at mennesker med svær angst eller voldsomme depressioner som regel vil skuffe arbejdsgiveren, hvis kommunen umiddelbart sender dem ud i virksomhedspraktik uden først at have givet borgerne evnen til at stå op om morgenen - og begå sig socialt.

- Det går simpelthen ikke, hvis vi ikke møder borgerne, hvor de er, men alligevel kan vi se frem til samtaler i ministeriet, hvis vi ikke går i gang med at sende flere udenom tilbud som Krogsbølle – og direkte ud til virksomhederne, siger jobcenterlederen, der samtidig ser en stor trussel for de svageste i kraft af regeringens sparemål på 700 millioner kroner.

- Det kan sagens ramme vores kommunale kompetencecenter – også fordi det jo står i regeringsgrundlaget, at jobcentrene skal nedlægges. Det kan man naturligvis ikke uden at sætte noget andet i stedet, men usikkerheden blandt de ansatte er naturligvis stor lige nu, siger hun og forklarer, at kompetencecenteret også er med til at gøre mennesker fagligt og socialt parate til at komme i job.

- De fleste af aktiviteterne handler om at ruste mennesker til at fungere med en faglig opgave, såsom at reparere ting, pleje naturområder og miljø eller lære at producere kreativt med sine hænder. Der er også tilbud, der skal hjælpe, hvis man har fysiske eller psykiske udfordringer, der skal afhjælpes, inden man skal i jobprøvning, siger jobcenterlederen, der vurderer, at cirka 300 personer i gennemsnit er tilknyttet kompetencecentret, der har lidt under 20 personer ansat.

Jobcenterlederen tror ikke på, at ret mange borgere på Krogsbølle er klar til alternative støtteordninger ude i virksomhederne, og hun har derfor ikke noget svar på, hvad man kan gøre, hvis der ikke er råd til denne type centre.

- Reglerne fastslår temmelig klart, at mennesker skal i virksomhedsrettede tilbud, og det kan de jo først blive, når de er parate til det. Og så kan en udfordring jo komme, hvis vi skal samle viden om, hvorvidt en borger er parat til et flexjob eller en førtidspension. Der er enormt store krav til dokumentationen, så møder borgeren slet ikke op til sin jobprøvning, så kan vi jo ikke samle dokumentation om vedkommendes arbejdsevner, forklarer hun og understreger, at kommunens sagsbehandlere rent faktisk prøver at hjælpe folk på flexjob, hvis de er berettiget til det.

- Sagen er blot, at dokumentationskravene er gigantiske, så vi dokumenterer, samtidig med, at virkeligheden ændrer sig. Derfor kan sådan en sagsbehandling strække sig over flere år, siger Charlotte Lund Andreasen, der understreger, at en bevilling af flexjob skal klare turen gennem detkommunale rehabiliterings-team, hvor der sidder en lægefaglig sundhedskoordinator fra regionen, og der derfra også stilles store krav.

- Eneste alternativ vil være, at man får lov til at vurdere sagerne på et mindre gennemarbejdet grundlag, men så risikerer man, at det bliver alt for tilfældigt, hvem der får tilkendt ydelserne, siger jobcenterlederen, der dog erkender, at man måske kunne regelforenkle og på den måde spare noget af bureaukratiet.

- Vi har jo 30.000 sider af lovstof at forholde os til, så der er bestemt grundlag for forenkling her og der. Men man skal være opmærksom på, at vi rent faktisk udfører en opgave, når vi forsøger at få folk tilbage på arbejdsmarkedet eller i flexjob. Udfører vi ikke den opgave rigtigt, så kan besparelserne vise sig at resultere i en ny omkostning, der faktisk er større, siger hun og peger på, at konsekvensen af store besparelser nemt kan blive, at mennesker, der rent faktisk kunne arbejde, i stedet ender på varig offentlig forsørgelse, siger hun og oplyser, at 56 borgere i 2022 blev afsluttet til uddannelse eller job fra kompetencecenter Krogsbølle.