Annonce
Underholdning

Årets Bil, Mazda 2, helt på toppen

Den er blevet mindre og lettere, men brugsværdien og -glæden er stadig høj.

test Mazda 2 har helt skiftet ham fra en mpv-type til en fem-dørs hatchback. Hamskiftet betyder, at den nye 2?er er mindre end forgængeren og vejer cirka 100 kilo færre.

Men det betyder til gengæld ikke, at brugsværdien er forringet.

Bilens udseende er friskt uden på nogen måde at være banebrydende ? og det friske udseende kan understreges ved farvevalget, hvor især den lyse grønne springer i øjnene.

Mazda 2 blev valgt som Årets Bil i Danmark 2008 af de danske motorjournalister, der især hæftede sig ved bilens høje sikkerhedsniveau ? der nu har udløst de maksimale fem stjerner i Euro NCAP-testen ? bilens fremragende køreegenskaber og den gode indretning.

Årets Bil fås kun i en modelvariant ? nemlig med fem døre.

Det gør den praktisk i brug og ind-/udstigning til forsæderne er ubesværet. Man sidder godt i sæderne, der yder fin støtte ? men nu hører det også med til den del af historien, at testbilen var topversionen Mazda 2, 1,5 Sport.

Udsynet er fint, selv den normalt generende C-stolpe er til at leve med. Den er en anelse bred, men ikke så slem som i mange andre nye biler.

Ind- og udstigning ved bagsædet er lidt mere besværlig ? især udstigningen kræver, at man får vendt sig rigtigt fra starten. Pladsen ved bagsædet er rimelig. Benpladsen er god, men det kniber med hovedhøjden for personer omkring 1,90 meter eller der over.

Bagagerummet rummer 250 liter og der er fin adgang via bagklappen.

På alle måder let

Man føler sig godt tilpas bag rattet, der dog kun kan justeres i højden. Mazda har aldrig været kompliceret i brug, og den nye Mazda 2 er ingen undtagelse.

Bilen kræver ikke den store styrmestereksamen at finde ud af.

Man kan sætte sig ind bag rattet og finde ud af kontakter og betjeningshåndgreb uden brug af instruktionsbogen.

Letheden i betjeningen fortsætter, når man drejer nøglen og kører. Servostyringen sørger for, at man ikke skal vride armene af led for at komme rundt, gearskiftet er utrolig let og præcist og samspillet med speeder og kobling er meget let.

Når man dertil lægger, at Mazda 2 er lidt sportsligt sat op, får man en bil, der er let at håndtere og både let og sjov at styre.

Tag 2?eren med ud på de små veje, kør lidt frisk til ? så stiger begejstringen for bilen et par grader.

To motorer

Motorprogrammet er næsten lige så let at overskue som resten af bilen: 1,3 og 1,5 benzin.

Nu skal det hele ikke være helt enkelt, derfor er der to versioner af 1,3 liters motoren ? nemlig en 75 hestes i billigste version til 140.500 kroner plus levering. I alle øvrige 1,3 varianter har motoren 86 hestekræfter.

Den 1,5 liters motor, vi har testet, yder 103 hestekræfter ved 6.000 omdrejninger pr. minut og har et maksimalt moment på 137 Newtonmeter ved 4.000 omdrejninger. Det skyder bilen fra 0-100 på 10,4 sekunder og giver en tophastighed på 188 kilometer i timen.

Brændstofforbruget er godkendt til 16,9 kilometer pr. liter svarende til 140 gram CO2 pr. kilometer ? vores forbrug sluttede ved 14,2 kilometer pr. liter uden den helt vilde udnyttelse af motorens potentiale.

Vi har tidligere haft mulighed for at prøve 1,3 liters (86 hestes) motoren. Uden at påstå, at 1,5 liters motoren støjer, så virker 1,3?eren mere støjsvag. 1,5-motoren har en svag brummen som baggrundsstøj ? men her er vi nede i småtingsafdelingen, hvor lidt musik totalt overdøver støjen.

Flot udstyr

Udstyrsniveauet i Sport er flot med fuld sikkerhedspakke ? esp, seks airbags, bremseassist ? samt en lang række komfortudstyr, som man forventer at finde i en topmodel, blandt andet klimaanlæg og fartpilot. Pris for herligheden er 190.000 kroner plus levering.

Mazda yder tre års mekanisk garanti (100.000 kilometer), 12 års garanti mod rustgennemtæring og tre års lakgaranti.

Mazda 2 er en charmerende bil, der byder på høj sikkerhed, er let i brug, er prissat rigtigt og byder på masser af køreglæde.



Mazda går mod strømmen med fronten, der ikke indeholder et stort luftindtag. Det glæder undertegnede sig over. Foto: Mogens Thomsen




Pladsen ved bagsædet er rimelig - på nær i højden, hvor 1,90 meter volder problemer. Foto: Mogens Thomsen




Bagagerummet er rimeligt i størrelsen og let at komme til. Foto: Mogens Thomsen




Interiøret er pænt uden de store dikkedarer. Rattet er dejligt, gearskiftet kort og præcist.




Instrumenteringen er enkel og fortjener ros for det store speedometer, som er let at aflæse.Foto: Mogens Thomsen





Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik