Aber er i stand til at fortælle hinanden om mere komplekse tanker og begivenheder, end vi tidligere har været klar over.
Pludselig bliver abernes leg i jungletræerne forstyrret: Der er fare på færde. Men er det farlige mon en rovfugl, der kredser oppe i luften, eller en slange i skovbunden?
Aberne er ikke kun i stand til at opfange farer og give lyd, når fjender nærmer sig - de kan også kende forskel på, om det er en rovfugl eller en slange, og de kan advare hinanden med forskellige lyde. Det skriver Nyhedsavisen onsdag.
Forskere har fulgt abearten Hvidnæset Marekat, som lever i Afrika. Og de har fundet ud af, at aberne sætter lydene sammen i forskellige rækkefølger afhængig af, hvad de vil fortælle hinanden.
- Den hvide marekat har et meget lille ordforråd, men alligevel har vi observeret meningsfulde kombinationer af signaler, siger psykolog og abeforsker Klaus Zuberbühler, der står bag undersøgelsen, ifølge LiveScience.
Aberne kan fortælle, hvilken begivenhed, de overværer og hvilke dyr, som nærmer sig.
- Når aberne advarer mod fjender, har de forskellige lyde alt efter, om det er en fjende fra oven eller fra neden. Hvis det er en rovfugl, gemmer de sig i buskadset, men det er ikke så smart, hvis det er slanger, de vil undgå, siger Bengt Holst, der er viceadministrerende direktør i Zoologisk Have i København og chef for den videnskabelige afdeling.
De nye opdagelser af den hvide marekats kommunikationsevner betyder, at nogle af de mest grundlæggende egenskaber i udviklingen af menneskets sprog kan være udviklet tidligere end først antaget.
Bengt Holst peger på, at aber og mennesker har noget til fælles, når vi udtrykker os:
- Abers måde at kommunikere på er relativt kompleks. De bruger en sammenblanding af lyde, fagter og grimasser. Ligesom os. Vi bruger også lyde og kropssprog, siger han.
