Annonce
Underholdning

De tre syrede musketerer

Hvad sker der, når man putter super rock-grupperne Led Zeppelin, Pink Floyd og Cream i en gryde og tilsætter tre unge lokale musikeres egne idéer? Man får bandet Syreregn, som lørdag kan opleves til Rock Night på Nykøbing F. Teater.

nykøbing f. Bandet Syreregn har skabt sig et navn på Lolland-Falster ved at spille det, de selv betegner som psykedelisk folk-blues. Det lyder jo alt sammen meget syret, og det er det også, men på den gode måde der swinger og giver en nostalgisk kildren i øret.

Bandet med de tre musikalske-musketerer Rasmus Kurdahl, Thor Boding og Jakøb Møller lyder ikke som de fleste andre bands, man hører i dag. De lyder mere som nogle, der faldt i syre-rockgryden som spæde.

Det vi synes er fedt

Medlemmerne af Syreregn kæmper for at spille den musik, som de selv tror på. Deres lyd sender tankerne tilbage på et trip til 1960erne og 1970erne. Inspirationen er hentet fra grupper som Cream, Led Zeppelin og Pink Floyd, men gruppen som startede med at spille kopi-numre, spiller i dag mest deres egne sange, og det gør de faktisk så godt, at nogle folk tror, at de lytter til en glemt syrerock-klassiker.

- Selv om det vi laver ikke er moderne, så kan det stadig være fedt at lytte på. Energien og dynamikken skal være der, ellers er der ingenting, siger bandets trommeslager Rasmus Kurdahl, og bandets guitarist Jakob Møller tilføjer.

- Vi spiller det, som vi synes er fedt. Der er ikke noget, der ligger bånd på os. Vi er et band, der groover fra scenen, vi gynger på den gammeldags måde, forklarer han.

- Musikken er tung og rif-baseret med rundgange, der kører igen og igen. Det er typisk for syrerock. Vi er tre i bandet, og det gør det lettere at improvisere, der er plads til at bryde de faste rammer, siger gruppens forsanger og bassist Thor Boding.

Jagten på den rigtige lyd

Jakob Møller er nyt medlem i bandet og kommer fra Næstved. Han er en gammel bekendt af bandet og har siden december været en fast del af trioen. Syreregn beviste fornyligt, at de tre medlemmer allerede kan spille tæt sammen til en koncert på Kulturfabrikken. De glæder sig til at komme mere ud og fyre den af foran et publikum, og det sker blandt andet i morgen til arrangementet Rock Night på Nykøbing F. Teater

- Nu har vi øvet en masse med Jakob, og nu skal vi bare ud at spille. Vi vil gerne ud til folk og få dem til at forstå, at det, vi laver, er fedt, lyder det fra Rasmus Kurdahl, som af de andre medlemmer i bandet også går under navnet "Bækken-bytteren fra Bagdad", simpelthen fordi han konstant skifter bækkenet ud på sit trommesæt for at finde den rigtige lyd.

For Syreregn handler det nemlig meget om at finde den rigtige lyd, og de tre medlemmer har hver deres mening om, hvordan tingene skal lyde, men det ender somregel med at smelte sammen til en lyd.

Bandet går også meget op i musikudstyr både for at få den rette lyd, og så må det også gerne se lidt lækkert ud, og medlemmerne af Syreregn kan med rette kaldes for musik-kemikere, som altid er på jagt efter af finde den rigtige formel til en sang

Fremtidsplanerne

Bandet arbejder på at lave en plade, men det vigtigste for dem er ikke at blive rige og berømte af musikken, men at komme ud og optræde foran publikum.

- Vi vil ud og spille og gi" den gas. Det er det, det handler om. Millionerne ville være rare at ha", men vi vil ud og spille og være tilfredse med det, fortæller Thor Boding og Rasmus Kurdahl tilføjer.

- For mig handler det om at finde de,t der er vigtigt. Jeg er stolt af det, vi laver lige nu, og vi er kun ved stadie et, siger han.

- Vi vil op på scenen, og så vil vi brænde igennem, siger guitaristen Jakob Møller.

I syreregn skal det være hyggeligt og sjovt at spille, men medlemmerne vil også opnå noget med musikken.

- Vi håber at komme ud i landet og måske også spille i et par nabolande. Vores musik har måske et lidt mindre publikum end så mange andre genrer, men dem der kommer til koncerterne, ser til gengæld ud til at nyde det, siger Thor Boding.

Syreregn har spillet meget på Lolland-Falster og er klar til at lade syreregnen falde over resten af landet, men inden det sker, kan de tre syrede musketerer opleves til Rock Night i morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik