Repræsentanter for eleverne i landets folkeskoler, på ungdomsuddannelserne og andre uddannelsessteder mødes i aften for at diskutere, hvordan de skal forholde sig til regeringens finanslovforslag.
Repræsentanter for eleverne på landets gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler, folkeskoler og andre uddannelsessteder mødes onsdag aften for at diskutere, hvordan de skal forholde sig til regeringens finanslovforslag, som lægger op til en generel besparelse på en procent.
Selv om det ikke lyder af så meget, vil besparelser på procent i uddannelsessystemet få mærkbare negative konsekvenser, siger formanden for Danske Elevers Sammenslutning, Gry Poulsen.
- Det er meget alvorligt. Alene på gymnasieområdet betyder det nedskæringer på 50 mio. kr., som kommer over i de 90 mio. kr. som skulle skæres i forvejen.
- Vi hører nu rektorer, der siger, at det kommer til at betyde, at der er valghold, der ikke kan oprettes, at der skal spares på rengøring, at der kommer flere elever i klasserne, flere lærerfri timer og færre nye materialer. Så der er ingen tvivl om, at der vil forringe uddannelsen for den enkelte elev, siger Gry Poulsen.
Hun føler sig ikke tryg ved regeringens udmelding om, at pengene vil blive udbetalt senere, hvis de økonomiske konjunkturer ændrer sig.
- Der er ingen sikkerhed for at pengene kommer tilbage, og selv om det sker, vil skaden være sket f.eks. for de elever, der ikke har fået det valghold, de skulle have, og for de elever, der har siddet i overfyldte klasselokaler og haft forældede materialer, siger Gry Poulsen.
Gymnasierektorernes formand, Peter Kuhlman, forudser, at gymnasierne blandt andet vil blive nødt til at spare på valgfag til elever i 3. g. Her vil man kun oprette de fag, der har den største tilslutning, fordi det ikke kan betale sig at have klasser med kun 15-16 studerende.
/ritzau/