Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der i dag besøger Lolland-Falster, giver ikke meget for Bertel Haarders undskyldninger.
"Uddannelse til alle" er et af Enhedslisten slogans.
I disse uger kører partiets uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen landet rundt for at sætte fokus på ulighed i uddannelsessystemet. Og i dag ankommer hun til Lolland-Falster.
- Når man lever i et af verdens rigeste lande bør alle unge kunne forvente en uddannelse af topkvalitet. Sådan er det desværre ikke i dag, siger Johanne Schmidt-Nielsen
Johanne Schmidt-Nielsen har også en hilsen til undervisningsminister Bertil Haarder udmelding om, at den høje frafaldsprocent på ungdomsuddannelserne på Lolland skyldes, at de unge hellere vil ud at arbejde, mens der er højkonjuktur.
- Bertel Haarder snakker uden om, når han snakker om højkonjuktur. Det drejer sig istedet om de massive nedskæringer, som regeringen har gennemført. Det er derfor, der er er over 30 i klasserne og færre lærer per elev. Og det kan Bertel Haarder ikke løbe fra, siger hun.
I eftermiddag er der først besøg på CELFs afdeling i Nakskov derefter går turen til Katedralskolen i Nykøbing inden kampagne bussen slutter på torvet i Nykøbing klokken 16.30