Annonce
Underholdning

Falster-Open Air reddet

Kim Larsen, Lars Lilholt, Gnags og vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2009, Brink, , spiller op 3. juli.

De musikalske kunstnere ved årets udgave af Falster-Open Air må absolut betegnes som nogle absolut tunge drenge med et friskt pust indover den scene, som i år til forveksling vil minde om den, som sidste år dannede rammen om Falster Open Air. Dog med en lille tilføjelse.

For navnet Falster Open Air bliver der nu lavet om på for at være sikker på, at der ikke opstår nogen form for stridigheder mellem sidste års samarbejdspartnere Jan Thybo og Listrup Ungdoms & Idrætsforenings Venner.
- Vi har simpelt hen valgt at tilføje en lille bindestreg mellem Falster og Open for at være helt sikker på, at der ikke opstår strid i forbindelse med, at vi nu gentager at arrangere en musikfestival, som minder om den, vi stod for sidste år, fortæller formand for LUIF' s Venner, Kaj Balle.

Venneforeningens samarbejdspartner sidste år, som man skulle dele 50-50 med, var som nævnt koncertarrangøren Jan Thybo og hans firma Thybo Events med tilhørssted i Nykøbing Mors.

Men de blev pludselig erklæret konkurs, og de første forlydender ved den lejlighed gik på, at de mange ildsjæle i LUIF i forbindelse med at stå for det store arbejde i at løfte musikfestivalen ville ende med en lang næse fra det nordjyske og endnu værre måske at ende med at miste omkring 200.000 kroner fra et ellers vellykket arrangement.

Så galt kom det dog ikke til at gå, og Kaj Balle forsikrer, at LUIF ikke kom til at lide økonomisk tab på sidste års musikfestival.

- Men det var selvfølgelig ærgerligt, at de mange frivillige, der havde lagt arbejdstimer i arrangementet ikke fik den store økonomi ud af arbejdsindsatsen, fortæller Kaj Balle og tilføjer, at der er en enkelt ændring mere i årets udgave af musikfestivalen:
- Vi ændrer lidt på scenens placering i år, så vi spiller med retning mod CELF af hensyn til vandrerhjemmet.

Koncerten afvikles igen i år på den nye cirkusplads på Kringelborg Allè, hvor cirka 5.000 mennesker sidste år blev varmet af solen og den gode stemning under Falster Open Air. Den stemning og det vejr håber Kaj Balle naturligvis på igen vil indfinde sig, når der den 3. juli sættes i gang med friluftsmusik fra klokken 17 til lidt over midnat.
- Vi regner med at starte billetsalget engang i begyndelsen af marts, men vi mangler dog stadig lige at få det allersidste på plads i kontrakterne med kunstnerne, lyder det fra Kaj Balle, der dog alligevel godt tør sætte navne på kunstnerne allerede nu.




Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik