Folketidendes anmelder giver Indy fem stjerner.
Manuskript: George Lucas og David Koepp
Instruktion: Steven Spielberg
Danmarkspremiere i Scala Bio , Nykøbing, torsdag
Hollywoods gamle filmhelte kan stadig. For nylig var det Sylvester Stallone, der i sin fjerde Rambo-film efter tyve års pause viste, at han har bevaret sit macho-udseende og sin fysik og stadig som 61-årig ikke har problemer med at gå ned i knæ, uden at det knirker.
Sylvester Stallone leverede varen, og det samme gør den nu 66-årige Harrison Ford i sin fjerde film om Indiana Jones. Det er 19 år, siden Ford indspillede den sidste film i serien, og selv om han er blevet folkepensionist i mellemtiden, er han faktisk ikke blevet for gammel til rollen. Vi genkender fortsat den hårdtslående arkæologiprofessor, som Ford fremstiller med humor og en velgørende selvironisk distance. Alene det, at han efter sigende har lavet de fleste halsbrækkende stunts selv, er jo flot og imponerende.
Filmen trækker selvfølgelig på de enorme filmtekniske landvindinger gennem de sidste par ti-år, så actionsmæssigt er den helt oppe på slidbanerne. Alle fantasi-relæer er slået til, og ind imellem går der både Tarzan og James Bond i filmen. Men denne fjerde udgave af Indiana Jones' eventyr styrer ikke direkte mod en fornyelse. Tværtimod hviler den så sikkert på traditionerne, at de som har været fans fra tidernes morgen, kan trække vejret frit.
Handlingen er henlagt til under den kolde krig - i 1957, hvor Indy jages af KGB, anført af en russiske talende Cate Blanchett i spidsbukser, og hvor et krystalkranium med en utrolig hemmelig magt spiller en fremtrædende rolle. Jagten går fra New Mexico over Mexico City til Perus jungler, og under vejs er der indlagt alle tænkelig actionscener - bilræs i junglen, uhyggelige angreb af røde myrer og mystiske indfødte, kæmpeeksplosioner og så videre. Hele den sydamerikanske urskovs rædselskabinet rulles ud, og tempoet kan man ikke klage på.
Denne gang har Indiana Jones følgeskab af en ung mand, spillet af Shia LeBeuf, som viser sig at være hans søn. Og moderen, Indys tidligere kæreste, (Karen Allen) dukker såmænd også op. Så lidt familieidyl er der også puttet ind i den ellers voldsomme film. Sønnen er åbenbart forsynet med en guirlande af ægte Indy-gener, for han viser så gode takter og fornemmelse for action og arkæologisk underholdning på larvefødder, at han en dag må kunne overtage farmands rolle, så filmserien kan fortsættes i det uendelige.
