Festaber får bedre karakterer

De fester og drikker så meget i gymnasiet, at det går ud over de tyske stile og fysikrapporterne.

Sådan er gymnasieelevernes festkultur ofte blevet kritiseret, men nu viser forskning, at forældrene ikke nødvendigvis behøver at vride hænder af bekymring, når den 16-årige sætter håret og går til fest. Det kan måske ligefrem være et skridt på vejen til bedre karakterer, skriver Berlingske Tidende.

Et studie af to gymnasieklasser, som cand.mag. i psykologi og pædagogik, ph.d. Liselotte Ingholt har gennemført, viser nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem de unges deltagelse i fester og deres faglige fællesskab på gymnasiet.

De unge, der deltager i fester og caféaftener uden for skoletid, forbedrer deres muligheder for at deltage i faglige sammenhænge som f.eks. gruppearbejde, skriver Berlingske Tidende.
- Det kom bag på mig, at der var så klar sammenhæng mellem dét, der foregår til fester, i frikvartererne og rent fagligt. Festerne betyder meget for de unge i deres daglige omgang på gymnasiet. Når de følges ad på gangen, snakker de om, hvornår de kom hjem fra sidste fest, hvor fulde de var, og hvor fulde de skal være til næste fest. At fortælle festhistorier i frikvartererne er med til at binde skoleliv og festliv sammen, siger Liselotte Ingholt.

Hun har gennem et skoleår fulgt to nystartede 1.g.-klasser til deres introture, gymnasiefester, frikvarterer og timer, ligesom hun har interviewet dem og deres lærere.

Ud fra studierne ser hun også problematiske sider af festkulturen, som kan virke ekskluderende på unge, der ikke vil drikke alkohol, erfarer Berlingske Tidende.

Går man ikke til festerne, kan det af andre unge tolkes som, at man trækker sig fra klassefællesskabet - og dette kan få den betydning, at man ikke vælges i forbindelse med gruppearbejde, fordi de andre elever ikke føler, at de har noget til fælles. Dette sker for en pige i undersøgelsen, selvom hun i starten af skoleåret er velforberedt og aktiv i timerne.
- Det er et problem for dem, der ikke deltager i alkoholkulturen. Når muslimske unge ikke er med i de sociale aktiviteter efter skoletid, integreres de heller ikke i arbejdet i klassen, siger Liselotte Ingholt, der opfordrer til, at der bliver bedre muligheder for sociale fællesskaber uden alkohol på gymnasierne efter skoletid.

Festkulturen kan også være et problem for de gymnasieelever, der drikker for meget og lader festerne gå ud over det faglige. De vil have mere fravær og forsømme afleveringer af skriftlige opgaver.
- For gymnasieeleverne handler det om at være i kontrol. De skal kunne styre både fest- og skolelivet, siger Liselotte Ingholt.
/ritzau/