Get Smart, amerikansk agentkomedie, 110 minutter, tilladt fra 11 år, Premiere 29. august i Scala Bio Nykøbing F
Filmanmeldelse Det er altid vigtigt, at se på en film ud fra, hvad den vil, Get Smart vil underholde uden at skabe noget, der minder om eftertanke, den vil have publikum til at grine, og det gjorde vi. Der er ikke mange sekunders seriøse scener i filmen, men vittighederne virker.
Filmen foregår i USA og Rusland, men refererer i høj grad til de traditionelle britiske spionfilm, med den meget hemmelige efterretningstjeneste, der bekæmper alt ondt i verden. I Get Smart er det Kontrol mod Kaos, begge organisationer lige firkantede og skåret fuldstændig efter arketyperne de gode og de slemme.
Filmen er spækket med morsomme pointer tilsat et utal af referencer til seriøse agentfilm fra de sidste mange år og en hel del falden på halen komik, der bare falder heldigt ud.
(Anti)helten Maxwell Smart, spillet overbevisende af Steve Carell, er egentlig en meget dygtig analytiker. Han får endelig sit højeste ønske opfyldt og bliver aktiv agent, som partner til den meget professionelle Agent 99 (Anne Hathaway). Hun er meget lidt tilfreds med at få en uøvet partner, men skifter selvfølgelig mening efterhånden som Smart på sin ubehjælpsomme men dog særdeles effektive måde, får jobbet gjort.
Steve Carell er den perfekte type til kontormanden, Anne Hathaway ligner bestemt ikke en actionhelt, som overbevisende kan nedlægge fire kamptrænede mænd på få sekunder, men det hænger fint sammen i filmens øvrige karrikerende linje. En linje der fungerer optimalt hele filmen igennem, ingen overraskelser i handlingen, den følger slavisk spionfilmgenrens forlæg, men indimellem dukker der små overraskende pointer op i de utallige morsomheder filmen igennem.
Alle filmens karakterer indeholder morsomme træk, ingen er fuldstændigt tjekket. Superagenten, agent 23, spillet af Dwayne (The Rock) Johnson, går ind i en dør, fordi han ikke kan tage øjnene fra den blonde receptionist. Johnson passer i øvrigt meget perfekt til rollen, da den ikke indeholder meget dialog, men mere attitude. Og når chefen for Kontrol, Alan Arkin, er uenig med den amerikanske vicepræsident, udmønter uenigheden sig i et fysisk overfald midt i konferencelokalet.
Jeg var meget underholdt og de medbragte teenagedrenge jublede af grin flere gange i løbet af filmen, men forvent ingen mening.