Rystende drama fortælles uden brug af udspekulerede tåreperser-effekter.
Tre unge pigers frygtelige skæbne krydser hinanden i denne nye danske film, og der er lagt op til et rystende og ubærligt drama, som styret af en anden instruktør end den unge Christian E. Christiansen let ville kunne være havnet i den sentimentale, rørstrømske grøft.
Men det er hans og de tre unge hovedrolleindehavere, Laura Christensen, Julie R. Ølgaard og Neel Rønholts fortjeneste, at det ikke sker. Den sammenflettede historie om Sara, Mette og Stephanie, der lærer hinanden at kende på en kræftafdeling og bliver venner, mens de ser døden lige i øjnene, fortælles uden brug af udspekulerede tåreperser-effekter.
Vel kan man ynke de dødsmærkede piger, men det er deres fælles kamp for at tackle deres skæbne, der er i centrum, og som fascinerer. Der er ikke udfoldet de store anstrengelser med hensyn til at tegne et billede af et travlt hospitalsmiljø.
Fokus er hele tiden rettet alene mod de tre piger, på deres vidt forskellige baggrund og på det venskab, der opstår på kræftafdelingen i deres livs sværeste stund. Med glimrende brug af flashbacks fortælles historien om tre sprudlende pigeliv, der afbrydes, da de rammes af udsigtsløs sygdom.
Resultatet er en renfærdig og gribende filmfortælling, der først og fremmest bæres af kraftfulde præstationer af Laura Christensen, Julie R. Ølgaard og Neel Rønholt, der investerer betydelige følelsesmæssige resurser i rollerne og spiller de tre skæbner ud med en imponerende troværdighed, der forplanter sig til filmens øvrige medvirkende.
