Skuespilleren Mads Mikkelsen romantiserer de modstandsfolk, der dræbte danskere, som samarbejdede med tyskerne under Anden Verdenskrig.
Mads Mikkelsen er under beskydning fra historikere, skriver Nyhedsavisen.
I går sagde skuespilleren, at de såkaldte stikkermordere, som var en del af den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, "måske har gjort den største gerning for at bevare vores demokrati".
Mads Mikkelsen udtalte sig, fordi han er med i filmen 'Flammen og Citronen', der blandt andet handler om danske modstandsfolk.
Men mange af likvideringerne ramte helt uskyldige mennesker, forklarer historiker og professor fra Roskilde Universitetscenter Claus Bryld.
- Man må ikke håbe, at han faktisk synes, at den form for ekstremt voldelige kampe er noget, man skal efterligne. Han er kommet til at identificere sig med rollen. Og så har han syntes, at personen, han spiller, er god, siger han til Nyhedsavisen.
Claus Bryld mener, at Mads Mikkelsen romantiserer, hvad der i virkeligheden skete.
- 'Flammen' og 'Citronen' repræsenterede den mest ekstreme del af modstandsbevægelsen med cirka 50 likvideringer, som var uhyre blodige. Nogle af dem, de kæmpede imod, var ganske vist nazister eller tysker-piger, men de var ikke til fare for nationen, forklarer han.
Ditlev Tamm, der er professor i retshistorie ved Københavns Universitet, mener slet ikke, at Mads Mikkelsens udtalelse giver mening.
- Det, som grundlæggende havde betydning for demokratiet, var, at man i den danske befolkning fastholdt sin tro på demokratiet og de danske værdier. En del af modstandsbevægelsen kæmpede for demokratiet, men en stor del af den bestod også af kommunister, der ville have et andet samfundssystem. 'Flammen' og 'Citronen' tilhørte ingen af fløjene. Deres stikkerlikvideringer var ikke en kamp for demokratiet, siger han.
Historiker Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitetscenter fortæller, at modstandsbevægelsen ikke kun bestod af helte.
Mange likvideringer blev besluttet hurtigt for at undgå afsløring:
- Det betød selvfølgelig også, at almindelig bysladder kunne føre til, at folk blev likvideret. Bevisbyrden behøvede ikke at være stor, siger han.
