Hvor bli?r ting af, når de bli?r væk?

Af kultursociolog Palle Henningsen, Gedesby



Jeg ved det ikke, kære læser, om De har oplevet, at ting, som man har værnet om, pakket ind i vat og bomuld og således iført dem beskyttelsesdragt overfor eventuelle fjendtligsindede, der gerne ville gå på erobringstogt med det ene formål at gøre indgreb i, hvor sådanne kære minder, der udelukkende er knyttet til det, vi betragter som en uadskillelig del af vor identitet, og som udgør en ikke uvæsentlig del af vor - ja, lad mig bare være lidt selvhøjtidelig - vor personlighed

Jeg har personligt oplevet det tre gange i mit lange liv. Den første gang var i mine barndomsår, hvor jeg lige var begyndt mit skoleliv på en skole, der lå på Vesterbro i København. I første klasse havde vi fået læst op af en bog, som hed ?Penrod og Sam?.

Da vi var nået til vejs ende, tog vor kvindelige lærer, der hed frøken Madsen (ja, det var dengang hvor vi kun kendte vore lærere på deres efternavn - sådan set i nostalgiens og måske endog sentimentale lyserøde belysning), initiativ til, at der blev afholdt en stavekonkurrence, hvor bogen var præmien!

Selv om jeg i mit liv har haft mere held i kærlighed end i spil, kom jeg alligevel i finalen, hvor jeg i skarp konkurrence med klassens duks - Eigil - endte som en lyksalig vinder af den famøse bog. Men bogen forsvandt sporløst, da jeg flyttede hjemmefra, selv om den havde levet en beskyttet tilværelse under mine vinger, og selv om jeg i den efterfølgende tid efterlyste den i hele min bekendtskabskreds.

Det andet eksempel havde direkte at gøre med min ret så omfattende pladesamling, hvor musicals fra 1940?erne og 1950?erne udgør en ret betragtelig del. Der er mange sjældenheder imellem, og blandt andet havde jeg en LP fra den danske opførelse af Irving Berlins musical ?Call Me Madam?. Den var med Preben Uglebjerg, Kate Mundt (de blev gift i forbindelse med denne opførelse), Lilly Broberg, Poul Bundgaard og Buster Larsen. På samme måde, som det var tilfældet med ?Penrod og Sam? havde jeg sat livet ind på at beskytte den for enhver pris! Men af uransagelige årsager var den pludselig forsvundet fra min samling.

Det tredje eksempel var ligeså mystisk som de to foregående. I forbindelse med min teateruddannelse, var jeg en overgang instruktør ved Mosaisk Trossamfund. Vi satte stykker op af forfattere fra Israel, og i forbindelse med mit første instruerede stykke, der hed ?Sort på hvidt? og som - med udgangspunkt i forholdet mellem mus og kat - handlede om konflikten i Israel fik jeg i forbindelse med premieren - selvfølgelig som en hyldest for min indsats - overrakt to kattefigurer. Den ene har jeg stadigvæk, men den anden - ja, prøv at gætte - den forsvandt sporløst.

Det betyder, at der i alle tre tilfælde, var tale om, at disse genstande var og forblev ufindelige!

Jeg har selvfølgelig tit tænkt på, hvad der kunne være årsagerne til disse forsvindingsnumre, men, hvis jeg skal være ærlig, forstår jeg ikke om der er tale om en finurlig trolddomskunst eller om helårsnisser havde misbrugt deres kunstnerevner; men uanset hvad der er årsagen, må jeg indrømme, at de udgør tre sorte huller i min erindring, som jeg selvfølgelig med stor anstrengelse har lært mig, selv i min høje alder, at indordne mig under, men som alligevel stadigvæk plager mig mere end godt er.