Annonce
Underholdning

IKEA mobber Danmark

Møbelgiganten IKEA opkalder luksussofaer efter svenske byer og lækre senge efter norske. Men gulvmåtter, småtæpper og gulvunderlag får danske navne, skriver avisen.dk.

IKEA er lig med kvalitetsmøbler til en overkommelig pris. Men gør møbelimperiet i virkeligheden alt, hvad det kan, for at mobbe Danmark? Den tanke kan man få, hvis man kigger IKEA-kataloget grundigt igennem. For når produkterne skal navngives, er der en klar tendens til, at Danmark får de mere kedelige produkter opkaldt efter sig. IKEA's luksusserie med lædersofaer og lænestole hedder for eksempel Stockholm. Karlstad er en svensk by, men også en lækker lænestol. Spisebordet Torsby er opkaldt efter en tredje svensk by. Og eksemplerne er mange flere.
Selv nordmændene bliver hædret med sengene Tromsö, Hemnes og mange flere. Danmark må derimod finde sig i knapt så fede møbler: Der er dørmåtterne Köge og Sindal. Bröndby er et usselt lille tæppe - det samme er Nästved, Helsingör og Roskilde. Og Nivå er et gulvunderlag, for bare at nævne et par eksempler. Det er ikke et tilfælde, mener lektor og kommunikationsekspert Klaus Kjøller fra Københavns Universitet. »Det er alt for regelmæssigt til at være et tilfælde, for IKEA er jo et dybt professionelt foretagende. Det kan kun være drilleri mod Danmark,« siger han. - Dørmåtter, små tæpper og gulvunderlag er tredje klasse, hvis det ikke er sjette eller syvende klasse i boligindretning. Kan man overhovedet komme længere ned end at være et gulvunderlag?« spørger Kjøller. Om der i virkeligheden er et decideret had til Danmark fra den store møbelkoncern, tvivler Klaus Kjøller dog på. »Man kunne sige, at det viser, at IKEA i virkeligheden er en slags svensk imperialistisk foretagende over for danskere. De træder os under fode, her nøjagtig 350 år efter vi mistede Skåne Halland og Blekinge. Det er dog nok at lægge for meget i det. Men måske sidder der en klike i navngivningsafdelingen, som fører terrorvirksomhed mod Danmark,« siger Klaus Kjøller. Som en sidste detalje skal det nævnes, at det ene af IKEA's to toiletbrætter såmænd hedder Öresund. Det var i går ikke muligt at få en forklaring på, om IKEA mobber Danmark. Men møbelgiganten oplyser, at det er to svenskere, der har navngivet alle møblerne, og at navnene ikke må være stødende i nogen af de 31 lande, koncernen sælger i. Så let slipper de dog ikke - Nyhedsavisen vil i de kommende dage jagte et svar fra svenskerne.




Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik