Selv om de er sunde og raske, så må Lolland-Falsters bøsser ikke aflevere blod til blodbanken.
På trods af at der er kæmpe mangel af blod i Regions Sjællands blodbanker, så udelukkes mange mænd fra at give blod.
Af en grund - de er homoseksuelle. Det skriver DR Sjælland.
Morten Aagaard fra Næstved er gift med en mand og har været donor i flere år. Indtil han pludseligt fik at vide, at han ikke længere var velkommen, fordi han havde haft sex med andre mænd.
- Jeg undrede mig meget over det. Især da jeg hele tiden havde fået at vide, at jeg havde den type blod, som de godt kunne bruge meget af, siger Morten Aagaard til DR.
Det er dog ikke kun bøsser, der udelukkes. Også folk, der er over 65 år, folk der har haft kræft eller dem der vejer under 50 kilo, får et nej til at give blod.