Karaktererne fra gymnasiet er ikke længere afgørende for at kommende ind på langt de fleste uddannelser. Udbuddet af studiepladser er vokset, mens de unge er blevet færre.
Det er ikke afgørende for fremtiden at være en præmieelev i gymnasiet med de bedste og få gode karakterer på studenterbeviset, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Flere studiepladser til færre unge betyder ifølge Jakob Lange, der er studiechef på den koordinerede tilmelding, at udbudet af uddannelser har bevæget sig fra sælgers marked til købers marked. Hvor de studerende før måtte afvises på uddannelsesstederne, står rektorerne i dag i porten og byder dem velkommen.
- For bare 10-15 år siden var man bedre tjent med et stort kørekort, hvis man havde fået en rigtig dårlig studentereksamen. I dag ser det anderledes ud. Vi har selvfølgelig nogle uddannelser, hvor karakteren er fantastisk vigtig, og du ellers ikke kan komme ind. Det er f.eks. som læge, psykolog eller dyrlæge. Men for 85 pct. spiller karakteren slet ikke en rolle, i værste fald skal man bare flytte sig lidt i landet. Det kan mange studenter nyde godt af, siger Jakob Lange.
Gennem de seneste 10 år er der tilført omkring 10.000 flere studiepladser og reglerne for, hvor mange studerende et uddannelsessted må optage, er mere liberale.
- Man har erkendt, at det var en forkert politik at kigge i arbejdsløshedens krystalkugle og indføre adgangsbegrænsninger på bestemte uddannelser, siger Jakob Lange.
Lars Ulriksen er lektor ved institut for naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og har forsket i gymnasieelevers oplevelse af at gå i gymnasiet og studerendes møde med universitetet. Han er enig i, at karaktergennemsnittet på studenterbeviset er mindre vigtigt. I hvert fald set med studievejlederens øjne.
