Annonce
Underholdning

Lavendel tager toppen af tandlægeskrækken

Forskere fra King's College i London har måske fundet kuren, der kan hjælpe en del af de danskere, der lider af tandlægeskræk.

Forskere fra King's College i London har måske fundet kuren, der kan hjælpe en del af de omkring 450.000 danskere, der lider af tandlægeskræk. Det skriver metroXpress fredag.

I et forsøg udsatte de halvdelen af 340 forsøgspersoner for duften af lavendel i en fireugers-periode op til et tandlægebesøg. Forskerne registrerede, at frygtniveauet blandt de lavendelduftende var markant lavere end blandt de personer, som ikke havde duftet til noget før besøget.

Doktor Koula Asimakopooulou, der var med til at lave undersøgelsen, siger til BBC, at tandlægeskrækken blev markant mindre, uanset hvilken behandling patienten ventede på, og at tandlæger effektivt kan bruge lavendelduften i deres venteværelser for at berolige patienter.

I en dansk undersøgelse fra 2007 svarede godt 65 procent af de adspurgte, at lugten var det, der gjorde dem mest bange og utrygge, når de skulle en tur til tandlægen.

Lektor på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet Erik Friis-Hasché, der til dagligt arbejder med tandlægeskræk, har endnu ikke fået de britiske resultater, men han tvivler ikke på, at lavendelduften kan hjælpe en gruppe patienter i venteværelset.
- Der er mange måder at give patienterne en god oplevelse på, og dufte vækker meget kraftige følelser hos folk, så det er ikke utænkeligt, at lavendler kan have en god effekt, siger han til metroXpress.

Erik Friis-Hasché forklarer, at tandlægebesøget i høj grad handler om associationer, og derfor skal man behandle tandlægeskrækken på flere fronter.
- Får man fjernet en tand til duften af lavendel, er det ikke sikkert, at man bryder sig så meget om den lugt længere, siger han og tilføjer, at hjælpen kan være alt lige fra varme håndklæder til musik på klinikken og farven på tandlægernes kitler.

Omkring 450.000 danskere lider af tandlægeskræk.
Af dem lider 25 procent også af andre angstproblemer.
Den hyppigste årsag til tandlægeskræk er dårlige barndomsoplevelser.
Tandlægeskræk er også kendt som odontofobi.
Kilde: Rod Moore, Træk ikke pinen ud
/ritzau/




Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik