Livets sange giver energi

Da Annette Svåbæks yngste søn, Lau skulle non-firmeres, synes hun, at han skulle have nogle sange med i livet.

Under festen sang hun for ham og gæsterne, og hendes bror, som hun kalder en ?hård en?, blev rørt og inviterede hende til at synge for medarbejderne i firmaet Sadolin, hvor han var ansat. Det gjorde hun, og siden er det gået slag i slag. Faktisk overraskende godt, siger hun selv.

- Jeg synger blandt andre Kai Normann Andersen, PH, Svend Gyldmark og andre af de gamle hitmagere. De siger også de unge noget, ligesom Korsbæk i Matador.

Annette Svåbæk er lærer i specialundervisning i Sakskøbing, og hun kunne ikke drømme om at slippe lærerjobbet. Men sangen er efterhånden blev så omfattende, at hun har etableret et firma, så der er orden i sagerne. Hun optræder med sang, historier og har sin guitar med som eneste ledsager.

- Jeg er nødt til at have teksterne på nodestativet, for jeg kan ikke huske replikker. Jeg kan ikke. En gang optrådte jeg for 36 psykologer, og pludselig kunne jeg ikke huske, hvordan teksten begyndte. Det var ?Glemmer du?, og jeg var bare hel tom. Så fortalte jeg om en ny CD, jeg havde købt, hvor Søs Fenger sang den. Jeg fortalte, hvordan jeg havde overvejet om jeg skulle suse til Nykøbing F., eller jeg skulle bestille den i Maribo og få den som en gave med posten. Jeg valgte det sidste, og stemningen var reddet. Jeg har også fortalt om dengang, da vi altid bagte roulader om søndagen og aftenen, hvor ingen butikker havde åbne. Eller om den æggesnaps, som vi måtte få, når vi var alene hjemme. Især æggesnapsen får børn i dag til at undre sig. De kender det slet ikke.

Anette Svåbæk kan lide det enkle, og hun nyder at bo i det tidligere skyttehus ved Knuthenborg Park. Under nyt stråtag, i hyggelige stuer og med skoven som nabo. Og vil hun se vilde dyr, bor de lige på den anden side af landevejen, bag parkens kampestensmur.

Sang og musik har haft en plads i Annette Svåbæks tilværelse i perioder. Hun har sunget i kirkekor, sunget i egnsteatret ?Masken?, lært guitarspil fra bunden, men også rejst verden rundt et par år, hvor hun hverken sang eller spillede.

- Jeg er 50 år og for nogle år siden kunne jeg mærke, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg havde ikke en fast plan, men det blev sangen. Lige pludselig viste jeg, at det var det.

Når Annette Svåbæk synger og fortæller, kan stilen minde om Niels Hausgaards. Det har flere gæster bemærket, andre har skrevet det, men Annette synes selv, det er at tage munden for fuld.

- Jeg holder meget af sangen ?Jeg ved en lærkerede?. Den fortæller det enkle, at man trives et sted, og sådan har jeg det også her. Lige fra den første dag følte jeg mig tilpas. Hjemme.