Alfa GT er en flot bil, der byder føreren op til dans - og byder på masser af køreglæde.
test Alfa GT er en flot bil med en charmerende sportslig udstråling. Den virker ikke umiddelbart aggressiv som den står der i sin røde farve med motoren startet.
Og det er ikke fordi motorlyden mangler.
En dyb brummen - men hvad er det?
Det lyder som en dieselmotor!
Det kan man da ikke.
Ikke diesel til en Alfa - ikke til en sportsvogn.
Nå, men nu står den jo der, så diesel eller ej. Lad os prøve den af.
Det vil være forkert at sige, at ind- og udstigning går som en leg. Man glider rimelig let på plads i et af de to forsæder, der sidder tæt om kroppen og holder en fast i sædet. Lækkert.
Til gengæld nærmest kravler man ud af bilen, før man kan rejse sig op.
Og helt galt er det, hvis man tror, at Alfa GT er til fire personer og begynder at proppe folk om på bagsædet.
Selv om dørene er brede og sæderne kan køres langt frem, er der ikke meget plads at operere på. Og hvis personerne på forsæderne er bare nogenlunde langbenede, bliver der lige nøjagtig nul benplads til overs - eneste mulighed for at få plads er at sidde helt på tværs af bagsædet. Det gør det bare lidt besværligt med sikkerhedsselen - og er heller ikke behageligt i længere tid (her defineret som over fem minutter). Desuden kniber det med hovedhøjden.
Ikke familiebil
Det er hermed fastslået, at Alfa GT ikke er en familiebil - og heller ikke velegnet til transport af flere end to nogenlunde langbenede personer.
Til gengæld er den et suverænt transportmiddel til to personer plus eventuel bagage.
Fra førersædet er der et overraskende godt overblik over bilen - også bagud.
Instrumenteringen er flot og velfungerende, bilen er let at betjene.
Den sekstrins manuelle gearkasse er kort og præcis i skiftene, rattet ligger godt i hænderne - og nu må vi jo til.
Alfa og diesel
Det med diesel i en Alfa.
En 1,9 liters, fire cylindret, 16 ventilet common rail dieselmotor, der yder 150 hestekræfter ved 4.000 omdrejninger pr. minut og har et maksimalt moment på 305 Newtonmeter ved 2.000 omdrejninger.
Det giver en 0-100 tid på 9,2 sekunder (er det ikke lidt langsomt for en Alfa?) og en tophastighed på 209 kilometer i timen (det rækker - især i Danmark).
Indrømmet. Den rykker ikke vildt fra stående start, men til gengæld sker der hurtigt ting og sager, når turboen slår til. Det voldsomme moment er en ren perle, når der skal accelereres, mens bilen er i fart. Man behøver sjældent skifte gear, men vil man have tingene til at ske her og nu, er det bare at hugge et par pladser tilbage, trykke speederen i bund, nyde fornemmelsen af at blive presset tilbage i sædet - og så huske at slippe hurtigt igen. For ellers går det bare for stærkt.
Og man mærker overhovedet ikke farten i bilen.
Ved 110 på motorvejen føler man, at bilen kun triller langsomt af sted. Det skyldes især motorlyden, hvor motoren slet ikke er oppe i omdrejninger, men bare spinder stille og roligt af sted.
Normalt trimmer Alfa udstødningen, så benzinmotoren får en dyb, sportslig klang. Det er ikke nødvendigt med dieselmotoren, som har den naturlige brummen. Den lader sig høre under acceleration, men ellers er støjen isoleret fint fra kabinen.
Vi må dog lige have med, at der var en irriterende støj i kabinen fra førersædet og midterkonsollen. En knirken/knitren, som formentlig stammer fra gnidningen læder mod læder og kan fjernes ved at smøre læderet.
Ellers var der ingen mislyde under den ugelange test.
Heller ikke fra passagersædet, hvor kørslen blev nydt i fulde drag.
Pænt forbrug
Bortset fra de første par meter kan dieselmotoren udmærket matche benzinmotorerne - og på et område er den klart overlegen:
I en uge med vekslende kørsel klarede vi et gennemsnitligt brændstofforbrug på 14,6 kilometer pr. liter. Godt gået af en sportslig bil, der trods alt vejer 1.311 kilo (egenvægt) og lægger op til sjov kørsel.
Det er formentlig overflødigt at bemærke, at Alfa GT er lidt hård i affjedringen uden at være ukomfortabel, at den står rigtig godt fast i svingene, at den kaster mange misundelige blikke af sig, at den har stort set fuld sikkerhedspakke (mangler kun knæairbag i førersiden), at dieseludgaven er med partikelfilter, at den har masser af komfortudstyr med blandt andet klimaanlæg, fartpilot og et lækkert musikanlæg med radio/cd/mp3, subwoofer og otte højtalere.
Bremserne er ventilerede skiver for, skiver bag - nærmest overdimensionerede, så de kan tøjle selv høje hastigheder og bremse bilen hurtigt ned.
Der er ikke meget at være ked af - måske lige bortset fra prisen.
554.613 kroner plus levering og metallak (7.000 kroner) og lidt ekstra bringer hurtigt prisen op i nærheden af 600.000 kroner.
Det er mange penge for en to-personers bil med masser af bagageplads. 320 liter med bagsædet slået op, 905 liter med bagsædet lagt ned.
Masser køreglæde
Alfa yder to års mekanisk garanti, otte år mod rust (få en supplerende rustbeskyttelse) og tre år mod fejl i lakken.
Alfa GT 1,9 JTD 16v Q2 byder på høj klasse af køreglæde og er en perfekt bil til alenemanden/-kvinden eller ægteparret, der ofte tager de lange ture gennem Tyskland. Her kan bilen få lov at bruge af sit enorme potentiale - herhjemme kan man hygge sig med alt det, man tror bilen kan. Der er ikke plads til at den kan få lov at folde sig helt ud.
Og jo. Testen viser, at det ikke er kedeligt med diesel i en Alfa.
Tværtimod. Motoren klæder bilen utrolig godt - og så er det jo lidt dejligt at køre sjovt og alligevel køre forbi tankstationerne med god samvittighed.
Elegante linjer fra siden, brede fordøre, men kun ringe plads ved bagsædet.
Foto: Mogens Thomsen
Instrumenteringen er flot, materialerne føles gode, gearskiftet er kort og præcist.Foto: Mogens Thomsen
Dobbelt udstødning og et stort bagagerum, der er let at komme til.Foto: Mogens Thomsen
Her er Alfaen i sit es: På en af kommunens dårligste veje med sving forude. Så er det en fornøjelse at sidde bag rattet og mærke vejen.Foto: Mogens Thomsen
