Anmeldelse af La Cage aux Folles.Se de flotte billeder fra forestillingen her
Oversættelse: Jesper Kjær
Kostumer: Lars Andersen
Koreografi: Hayley Franks
Iscenesættelse:
Michael Lindvad og Frank Rubæk
NørregadeTeatret i Kulturværket, Maribo, til 14. juni
NørregadeTeatret har forvandlet det gamle elværk i Maribo til en fransk natklub og dermed skabt nogle ganske perfekte rammer om musicalen "La Cage aux Folles". Og når man samtidig kan konstatere, at kulisser og kostumer er overdådige, spillet på scenen og i "orkestergraven" er i top og de koreografiske udfoldelser på Cirkusrevy-niveau, så kan man kort og godt tale om en strømførende succes.
Aldrig har så mange gode kræfter spillet så suverænt sammen i det tidligere elværk. "La Cage aux Folles" er et gennemarbejdet professionelt udspil, der cementerer berettigelsen af teatrets nyvundne egnsteaterstatus.
Georges og Albin er et transvestitpar, der driver en dekadent fransk natklub, og som lever i et uproblematisk parforhold, indtil de tvinges til at være noget, de ikke er. De står overfor deres livs udfordring, da Georges 24-årige søn, Jean-Michel, forelsker sig i en ung pige og inviterer sine kommende svigerforældre på besøg.
Èt er at skulle præsentere to mænd som sin far og mor, noget andet er, at svigerfaren er formand for et politisk parti, som ikke bryder sig om homoseksuelle og da slet ikke om transvestitter. Situationen giver naturligvis anledning til en lang række farceagtige forviklinger, og dem har NørregadeTeatret fuldstændig styr på. Meget står og falder med forestillingens dominerende rolle, transvestitten Albin, men den løfter Frank Rubæk derop, hvor den bliver helt uimodståelig.
Og rundt om ham spilles og synges der forrygende. Nis Bank-Mikkelsen kontrollerer rollen som "ægtefællen" George suverænt, Anders Gjesing og Bjørg Gamst på det nydeligste på plads som det unge par, og Lizzi Lykke og Henrik Larsen er præcise som de moralske ultrakonservative svigerforældre med løftede pegefingre. Og så er der Damian Czarnecki som den svansede butler og Kirsten Price som restaurantværtinden Jacqueline for blot at nævne nogle af de mange medvirkende.
Men Frank Rubæk er som transvestitten, der skiftevis skal være sig selv og den forførende natklubsangerinde Zaza samt udgive sig for at være Jean-Michels mor, forestillingens midtsamlende figur. Det er en rolle, som der virkelig er investeret i. Hans talrige forvandlinger er ganske uforlignelige, og det er velgørende, at der ikke på noget tidspunkt forfaldes til overspil.
Til gengæld har han både figurens komiske sider og dens smertepunkter med. Morsomt er scenen, hvor han af sin samlever instrueres i at aflægge sine kvindagtige bevægelser og opføre sig maskulint.
Den forrygende forestilling afvikles i et virvar af strudsefjer og glimmer og solidt understøttet af masser af dejlig musik, formidlet af Jørn Bondes orkester.
Og som helhed er denne Maribo-udgave af "La Cage aux Folles" en forestilling, der kan få et hvert hjerte til at løfte sin glædes vinge.
