Der er fri bane for politi og anklagemyndighed til at bruge beviser fra en krypteret beskedtjeneste, som fransk politi har knækket koderne til.
Det har Højesteret bestemt i en sag om drab og drabsforsøg fra Frederiksberg. Udskrifter fra EncroChat skal ikke udgå af sagen, sådan som forsvarere havde krævet.
Afgørelsen ventes at få betydning for en række andre sager om alvorlig kriminalitet.
Efter at de franske myndigheder fik adgang til beskederne, er der rejst talrige straffesager både i Frankrig og i andre lande, heriblandt Danmark.
Men flere forsvarere har forsøgt at bremse de nye beviser. De har ment, at udskrifterne ikke må bruges, fordi de er skaffet ved en såkaldt fisketur. De danske regler er ikke blevet overholdt, har de sagt.
Problemet er, at der ikke har været en konkret mistanke om enkelte personers strafbare forhold. Og det er netop betingelsen for, at dansk politi for eksempel må foretage aflytninger eller andre indgreb i privat kommunikation.
Men Højesteret slår fast, at de franske myndigheder ikke gik i sving med EncroChat på grund af et ønske fra danske myndigheder.
At franskmændene handlede på egen hånd er afgørende. For det betyder, at indsamlingen af data ikke skal bedømmes efter den danske retsplejelovs regler om straffeprocessuelle indgreb, skriver de fem dommere.
Tilsyneladende har kriminelle været overbevist om, at de kunne kommunikere på EncroChat helt uden at blive kigget i kortene.
Dekrypteringen har derfor været et alvorligt slag for underverdenen. Det har resulteret i en lang række straffesager i blandt andet Tyskland, Sverige og Danmark.
/ritzau/
-
Politiet i flere lange har haft gavn af oplysninger fra fransk politi, som har kunnet dekryptere beskedtjenesten EncroChat, hvor kriminelle troede, de kunne snakke frit. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
