Annonce
112

Gymnasieelev blev svært forbrændt - frygtede at blive offer for æresdrab

14. marts 2023 rykkede politi og brandvæsen ud til Campus Djursland i Grenaa, hvor der var udbrudt brand. Nu verserer det retlige efterspil i Retten i Randers. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kæresteforhold uden tiltaltes tilladelse var årsag til brandangreb, hævder mand, som blev svært forbrændt.

En gymnasieelev blev forbrændt på næsten en fjerdedel af kroppen, da der udbrød brand på et kollegieværelse i Grenaa i marts sidste år.

En 26-årig mand med syrisk baggrund er ved Retten i Randers tiltalt for at have forsøgt at dræbe den 19-årige ved at brænde ham inde.

Tirsdag beretter offeret for første gang i retten om den dramatiske hændelse, og hvad der gik forud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er iført en grå hættetrøje og bærer hvide handsker, hvor kun fingerspidserne er frie.

Han forklarer, at han den pågældende aften befandt sig på kollegieværelset sammen med sin kæreste, som bor der.

Han mener, at netop kæresteforholdet var årsagen til brandangrebet 14. marts 2023.

Kæresten er søster til den tiltalte, og den 26-årige mand havde angiveligt ikke givet sin tilladelse til, at de to var sammen.

Da manden indfandt sig på kollegieværelset den pågældende aften, var han ifølge vidnet rasende.

Gymnasieeleven forklarer, at han søgte tilflugt på badeværelset og låste døren.

Men den 26-årige sparkede døren ind, og det kom til håndgemæng mellem de to.

Kort tid efter greb den 26-årige ifølge offeret en spray med deodorant, som han satte ild til.

Forinden forsøgte den tiltalte at stikke en saks i halsen på sin egen søster, hævder gymnasieeleven.

Han mener, at æresbegreber er årsag til den 26-åriges handlinger.

- Det har noget med ære at gøre.

- I nogle kulturer, i nogle familier er det sådan, at når en kvinde og en mand er sammen, uden at de har fået forældrenes tilladelse til det, så skal både manden og kvinden dræbes.

- Det var det, jeg frygtede, der var ved at ske, forklarer han.

Den 26-årige tiltalte kom fra Syrien til Danmark for ti år siden sammen med sine tre søstre og sin mor.

Han har beskrevet sig som troende muslim.

Den tiltalte har forklaret, at han ganske rigtig indfandt sig på søsterens kollegieværelse den pågældende aften.

Her så han ifølge sin egen forklaring en fremmed mand, der var ved at overfalde søsteren.

Det fik ham til at tæve løs på manden for at redde søsteren.

Undervejs udbrød der brand på kollegieværelset, men den 26-årige hævder, at han ikke står bag branden.

Han erkender således vold mod gymnasieeleven, men afviser anklagerne om drabsforsøg og ildspåsættelse.

Anklagemyndigheden mener, at forbrydelserne kan være æresrelateret og begået med baggrund i eksempelvis religion.

Hvis retten deler den vurdering, kan det føre til forhøjet straf.

Der er afsat syv retsdage til sagen, og der ventes at falde dom til maj.

/ritzau/

  • Politi
    14. marts 2023 rykkede politi og brandvæsen ud til Campus Djursland i Grenaa, hvor der var udbrudt brand. Nu verserer det retlige efterspil i Retten i Randers. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet