Annonce
112

Politiansat hackede kollegers telefoner: Det var hamrende forkert

Et tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi har tirsdag i Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en lang række anklager om hacking af kollegers telefoner. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
It-medarbejder brugte som påskud, at han ville tjekke, om kollegers telefoner var kompatible med politiets it.

En tidligere it-medarbejder hos Østjyllands Politi lægger tirsdag kortene på bordet og erkender sig skyldig i hacking af op mod 140 kollegers telefoner.

Den 43-årige forklarer i Retten i Aarhus, at han godt vidste, det var ”smaskhamrende forkert”.

Men det blev en slags besættelse for ham, som han ikke kunne styre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det greb om sig. Det var det samme som en alkoholiker, der skulle have mere og mere. Det var en trang, jeg ikke kunne styre, siger han.

Manden forklarer, at han henvendte sig først og fremmest til kvindelige kolleger og spurgte, om de ville udlevere deres private telefon til ham.

Så ville han tjekke, om telefonen var kompatibel med politiets it-systemer.

Det var et forsøg, han var med i, og som politiets koncern-it stod bag, lød påskuddet ifølge den tiltalte.

Nogle sagde nej til at udlevere deres telefoner, men de fleste sagde ja.

Når en kollega havde udleveret telefonen og tastet adgangskoden, kopierede og gemte han alt indholdet på sin arbejdscomputer på politigården i Aarhus.

Det gav ham adgang til et hav af private billeder, videoer, noter, kalendere og beskeder på telefonerne.

Det gav en særlig tilfredshed, når der var billeder af letpåklædte eller helt afklædte kvinder, forklarer han.

Men det handlede ifølge den tiltalte lige så meget om at få et indblik i en persons liv.

Den tiltalte kan ikke huske, hvornår hackingen af kollegerne begyndte. Formentlig engang efter 2017, siger han.

Til sidst blev det så omfattende, at han knap nok kiggede materialet igennem, når han fik det.

Det blev bare lagret, og så gjaldt det ifølge den tiltalte om at få fat på den næste kollegas telefon.

It-medarbejderen blev anholdt 29. marts 2021. Få dage forinden havde han foretaget skjulte optagelser gennem et nøglehul til kvindernes omklædningsrum på politigården i Aarhus.

Anholdelsen fandt sted hjemme hos den tiltalte, der husker det som en ”frygtelig og forfærdelig dag”.

- Det var ikke særligt sjovt. Men det var også en lettelse. Så var det overstået. Det var også et råb om hjælp, siger den tiltalte med gråd i stemmen.

Siden anholdelsen har han været under psykiatrisk behandling.

Selv om it-medarbejderen har tilstået hovedparten af anklagerne i det 16 sider lange anklageskrift, afviser han enkelte dele af det.

Han kan således ikke erkende, at hackingen har stået på i 11 år, og at han uberettiget har foretaget opslag i politiets efterforskningsmateriale.

Det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

  • Østjyllands Politi holder pressemøde om ulykke i Tivoli Friheden
    Et tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi har tirsdag i Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en lang række anklager om hacking af kollegers telefoner. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid