Den danske banksektor har været mål for cyberangreb i begyndelsen af ugen. Her har det i perioder var umuligt at komme ind på hjemmesider tilhørende Nationalbanken og syv pengeinstitutter.
Tirsdag eftermiddag er det atter muligt at komme ind på deres hjemmesider.
En russisk hackergruppe hævder at stå bag hackerangrebet af typen DDoS.
Læs mere om DDoS-angreb her:
* DDoS er en form for hackerangreb. Forkortelsen står for Distributed Denial of Service. Det er et målrettet overbelastningsangreb, hvor gerningsmænd oversvømmer eksempelvis en server med forespørgsler.
* Kriminelle kan ofte få tusindvis af computere til igen og igen at forsøge at komme ind på den samme hjemmeside. Når det svimlende antal forespørgsler tikker ind på serveren, kan den ikke følge med, og måske bryder den sammen. Det gør det umuligt at komme ind på hjemmesiden for en periode.
* Ud over internetservere kan eksempelvis mailservere, firewalls og routere være målet for et DDoS-angreb.
* Cyberangrebet kan vare både timer og dage.
* Et sådant angreb er sjældent skadeligt på længere sigt, men det kan for en periode være meget forstyrrende for driften af den virksomhed eller myndighed, der bliver ramt.
* Det kan være svært at undgå at blive ramt af et DDoS-angreb. Hvis der kommer en flodbølge af henvendelser, kan sikkerhedsfolk undersøge, hvor i verden anmodningerne kommer fra, og forsøge at blokere dem.
* DDoS-angreb og lignende angreb er ulovlige i Danmark, og gerningsmænd kan straffes med en bøde, samfundstjeneste eller fængsel.
* I den seneste årsrapport fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) konkluderes det, at truslen fra cyberspionage og -kriminalitet er meget høj. Truslen fra cyberaktivisme blev i maj 2022 hævet fra lav til middel.
* Truslen fra destruktive cyberangreb blev angivet til fortsat at være lav, mens det angives, at der ingen trussel er fra cyberterror.
Kilder: Politiet, Sikkerdigital.dk, Center for Cybersikkerhed.
/ritzau/